Carrie bliver ydmyget af sine skolekammerater, da hun får sin første menstruation efter en idrætstime. Hendes gudfrygtige mor er ingen hjælp, men til gengæld har hun udviklet telekinetiske evner, så hun med viljens kraft kan flytte genstande. Hun er således i stand til at tage en alvorlig hævn over sine plageånder, der til gengæld er i gang med at forberede den ultimative ydmygelse.

Kaptain Adams og hans besætninger ankommer til en videnskabskoloni på en fjern planet, men finder kun to overlevende, og en skrækindjagende hemmelighed.

Historiens hidtil mest vulgære film med 399 "slemme ord", 128 "fornærmende fagter" og 221 "voldige scener" i løbet af 80 min. Stan, Kyle, Cartman og Kenny er årsag til, at der udbryder krig mellem USA og Canada, da de henrykte praler af at have set en "forbudt-for-børn" film, hvor de canadiske hovedpersoner bander hårdt, prutter og tæsker løs på hinanden

Joan Wilder er en følsom forfatter, der skriver de mest romantiske eventyr. Eventyreren Jack Colton er en mere kontant type. Det umage par ramler sammen i Colombias jungle, og snart går det over stok og sten i den hektiske jagt på en kæmpesmaragd.

I år 2032 vækkes ærkeskurken Simon Phoenix til live efter at være frosset ned i 35 år i et nedfrysningsfængsel, og han opdager snart, at Los Angeles er en fredelig by uden vold, som han uden videre kan tage magten over. Da de ikke har noget modtræk mod Phoenix´ brutale 1990´er-stil, må myndighederne finde en gammeldags strømer til at bekæmpe den gammeldags forbryder. De genopliver politimanden John Spartan, som med urette afsoner en nedfrysningsdom efter sit sidste opgør med Phoenix.

Arthur får sig et dobbelt chok, da han hører fra sin bedste ven Ford, at jorden snart vil eksplodere! Der skal nemlig gøres plads til en ny "motorvej i rummet". Men Ford skylder Arthur en tjeneste, og derfor får han ham væk fra jorden i tide, samtidig med at han udstyrer ham med en guidebog for begyndere i det ydre rum. Det bliver begyndelsen på nogle af de mærkeligste dage i Arthurs liv.

Vampire Hunter D foregår 10.000 år ude i fremtiden, hvor mennesker lever i frygt for vampyrer. Det er dog ikke den eneste trussel, for der findes andre monstre og overnaturlige fænomener. Kvinden Doris bliver angrebet af en vampyr, der udser sig hende som sin nye hustru, så hun hyrer vampyrjægeren D til at beskytte hende. Det bliver dog en hård mission for D, for han skal ikke kun bekæmpe vampyren, men også hans loyale følge af mutanter

Året er 2000, og jorden er fuldstændig lagt øde. Hver dyr eller planter har overlevet. Men i et rumskib findes et drivhus med nogle af universets sidste planter fra jorden. Freeman er botaniker, og han vil gøre alt, for at planterne overlever - ALT.

Den fattige Shalhouh og hans datter flytter sammen ind i et hus, som han arver efter sin onkel Dr Zorba. Huset er besat af magtfulde levende ånder, der ikke tøver med at udslette enhver, der kommer på tværs af deres planer. Familien får snart besøg af en spøgelsesjæger, der er fast besluttet på at befri de indespærrede spøgelser. I deres kamp for at redde sig selv finder beboerne ud af, at huset er en stor gåde.

Alting kører bare for Dick og Jane, lige indtil den dag Dick mister sin stilling. Det sker, kort tid efter at han er blevet forfremmet, og hans kone, Jane, har sagt sit job op. Ergo har de ingen penge, og huset ryger på tvangsauktion. For at komme ovenpå igen indleder Dick, med sin smukke hustru ved sin side, en kriminel løbebane, der er såvel kaotisk som hylende morsom. Sammen beslutter de sig for at få hævn over Dick's tidligere chef, Jack McCallister, som er direkte skyld i, at de er kommet i fedtefadet.

Et nyt billigt narkotika NUKE hærger byen. Kun Robocop tør vove sig ind i slummen, hvor kriminaliteten har fået frit spil. Men Robo- cop har ikke langt igen. Forretningsimperiet der skabte ham, har planer om at lancere en forbedret version. Denne gang vil man eli- minere de forgående fejl, der gav Robocop medfølelse og...

En række af verdens mest kendte videnskabsmænd er forsvundet, og da Chronicle-reporteren Polly Perkins efterforsker sagen, kommer hun på sporet af den gale videnskabsmand Dr. Totenkopf, der har planer om udslette hele verden. Hun allierer sig med New York berømte flyverhelt Sky Captain for at stoppe planerne og redde verden.

I en nær fremtid er robotterne udviklet til at kunne udføre avancerede arbejdsopgaver. Men der er fejl i nogle af robotterne, så de løber løbsk. Politibetjenten Jack Ramsay får til opgave at stoppe dem. Men hans opgave bliver gjort vanskeligere, da en galning begynder at programmere robotterne om til flyvefærdige dødsmaskiner.

Da den tidligere professionelle bordtennisstjerne Randy Daytona rekrutteres af FBI-agenten Rodriguez til en mission i den uregulerede og fuldstændig vanvittige undergrundsverden af ekstrem-bordtennis, er han fast besluttet på at genvinde tidligere tiders hæder og sætte sin fars morder, ærkefjenden Feng, til vægs. Men kan Randy mon koncentrere sig om boldene, mens farerne lurer overalt?