Den nervøse Norman Bates ejer et motel med tilhørende krageslot, som næppe er stedet for en hyggelig hjemme aften. Ingen ved det bedre end Janet Leigh, filmens uheldige heltinde, som får det at føle i den klassiske scene i brusebadet.

Skyldig? Uskyldig? Det er ikke op til den dynamiske Chicago-advokat Martin Vail at afgøre. Hans opgave er forsvarerens - især hvis sagen bringer hans navn i overskrifterne og fremmer hans karriere. Da Vail hører at en fattig alterdreng anklages for mordet på den lokale ærkebiskop, snupper han sagen, ivrig efter at være i mediernes søgelys, men lidet vidende om at han dermed blotter en rotterede af korruption, sætter ham op mod en anklager som også er hans tidligere kæreste, samt sætter al hans dygtighed, dømmekraft - ja endog hans vilje til at vinde for enhver pris - på prøve.

Isle of Jersley, slutningen af anden verdenskrig. Grace bor sammen med sine to børn i en victoriansk villa på en fjern ø. Tre nye tjenestefolk ankommer og mærkelige ting og sager begynder at ske. Graces datter fortæller, at hun har set og talt med en uforklarlig skabning, der bevæger sig rundt i alle husets værelser. Først tror Grace ikke på historien, men efterhånden tvinges hun til at konfrontere uhyggen i det knirkende hus.

Nogle af verdens mest berømte detektiver inviteres til middag. Men når mord er på menuen, hvem klarer sig så igennem til desserten? I Neil Simons vanvittige mord/mysterie-parodi er de kulørte middagsgæster spillet af Peter Sellers, David Niven, Peter Falk, James Coco, Elsa Lanchester, Maggie Smith, Eileen Brennan, Nancy Walker, James Cromwell og Estelle Winwood, mens den kontroversielle forfatter Truman Capote ses som den excentriske millionær - og vært for en aften - Lionel Twain, og Sir Alec Guinness er uforglemmelig som husets blinde butler, Jamesir Bensonmum.

Inspirationen til filmens plot stammer fra virkelige hændelser i Japan, hvor der er rapporteret tilfælde af skolepiger som havde overfaldet mandlige netbrugere der kontaktede mindreårige piger via diverse chat foraer. Den 14 årige pige Hayley Stark kommunikerer med den 32 årige fotograf Jeff i et chatforum på internettet. Jeffs omhyggeligt udlagte madding ser ud til at virke, for Hayley indvilliger i at mødes med ham. Hayley virker tillidsfuld, uskyldigt flirtende og optræder gerne for erotisk anlagte fotografier i hans hjem. Jeff tror, han er på vej mod den syvende himmel, men er i virkeligheden på vej i helvedet. For Hayley har udtænkt en djævelsk plan for at afsløre Jeff som pædofil forfører og er mere end parat til at gi' ham en chokerende lærestreg, han aldrig glemmer?

Miranda er psykiater i et fængsel, hvor hun arbejder sammen med sin mand Douglas. Efter et mareridt vågner hun op og anklages for at have dræbt sin mand. Hun kan imidleritd ikke huske noget om hændelsen og bliver indlagt på sit eget fængsel, hvor patientlivet bestemt ikke er en dans på roser. Miranda beslutter sig for at finde ud af om hun nu virkelig også slog sin mand ihjel.

Psykolog Bill bebrejder sig selv en af sine patienters selvmord, så han beslutter at tage en slapper og besøge sin gamle ven og kollega Bob i L.A. Kort efter bliver Bob myrdet og mistanken falder på hans patienter - men hvem? Bill overtager sin vens praksis og indleder samtidig et hedt forhold til pigen Rosa, der viser sig at spille en afgørende rolle i opklaringen.