Udstyrsstykket ”Chicago” er en filmatisering af den legendariske Broadway-musical af samme navn. ”Chicago” handler om sex, mord, grådighed og… all that jazz. Varietésangerinden Roxie Hart er fængslet for mordet på sin elsker. Da hun hyrer den smarte – og også lidt for smarte – advokat Billy Flynn til at forsvare sig, bliver hun pludselig en feteret berømthed. Men Roxie Hart stjæler pladsen i mediernes søgelys fra en anden af fængslets indsatte, den smukke natklubsangerinde Velma Kelley, der ligeledes er fængslet for mord. Hun har dog ikke uden videre tænkt sig at opgive berømmelsens sødme.
I sin fritid spiller Joe i bandet 'The Barbusters' sammen med sin søster Patti. Hun er familiens rebel, der lever og ånder for rockmusikken, og hendes udfarende levevis har stødt hende væk fra søskendeparrets religiøse mor. Joe, der er en artig dreng, prøver at mægle mellem familiens stridende parter. Samtidig må han også tage hensyn til sine ambitioner med bandet.