I 1968 er krigen i Vietnam på sit højeste. Sally's mand er indkaldt, og hjemme i Los Angeles arbejder hun på et hospital for sårede soldater. Her møder hun den bitre Luke, der nu er bundet til en kørestol, og hun forelsker sig i ham.

I dette psykologiske drama følger vi en flok danske soldater i krig. Vi går helt tæt på de to unge soldater Mads og Daniel, som drager i krig for første gang. Daniel er den sarkastiske vovehals og Mads den følsomme idealist. I seks måneder står de ansigt til ansigt med fjenden. Angsten for den pludselige død og den stigende mistro til afghanerne gør dem mere og mere isolerede i det land og blandt de mennesker, de er sendt afsted for at hjælpe. Filmen går helt tæt på de menneskelige konsekvenser, når man som ung sendes i krig og idealerne møder virkeligheden.

Marts 1918, Aisne, Frankrig. Første verdenskrig raser. I mudder- og rottebefængte skyttegrave frygter britiske soldater et forestående tysk angreb. Den unge og uerfarne løjtnant Raleigh melder sig ivrigt til Kaptajn Stanhope's tropper. Men Stanhope har set for mange af krigens rædsler og drukner sine følelser i whisky. Som dagene går, stiger nervøsiteten.

Ti benhårde mænd bliver udvalgt til en dødsensfarlig mission i Jugoslavien under Anden Verdenskrig. Målet er at sprænge en strategisk vigtig bro i luften. Det viser sig selvfølgelig at være mægtig svært. Og det bliver ikke lettere, da det viser sig, at der er en forræder i gruppen. Heldigvis står den lokale modstandsbevægelse til rådighed i kampen mod nazisterne.

Den sadistiske Dr. Krast eksperimenterer med at udvikle en ny og overlegen race, der skal tjene Det 3. Rige. Til dette formål har hun udviklet en behåret, savlende og krumbøjet mandsling, der holdes i bur og ‘fodres’ med ulydige kvindelige fanger, som han voldtager livet ud af. En gruppe heltemodige partisaner er dog på sporet af de gruopvækkende eksperimenter og står snart ansigt til ansigt med den brutale Dr. Krast og hendes bizarre skabning fra Helvede.