'Vi vandt Vesten' ('How the West Was Won') er en storslået western fra 1962, der følger en familie i flere generationer på deres rejse fra staten New York til Stillehavet. Filmen blev nomimeret til otte Oscars ved Oscar-uddelingen 1964, bl.a. for bedste film, og vandt tre: For bedste manuskript, bedste klipning og bedste lyd.

Newman spiller Sully, en afdanket arbejdsmand, der klarer dagen og vejen med småjobs for byens lokale tømmerfirma, samtidig med at han forsøger at sagsøge samme firmas chef for erstatning pga. en knæskade, han pådrog sig tidligere. Thanksgiving nærmer sig, og Sullys søn, Peter (Dylan Walsh), vender tilbage til sin hjemby for at fejre højtiden med sin mor (Sullys ex-kone), der, på trods af at hun bor et stenkast fra Sully, aldrig snakker med ham. Sully skred fra familien, da Peter var ganske ung, og det har sønnen og ex-konen aldrig helt tilgivet ham. Det bliver en chance for Sully til at genoptage forbindelsen med sin søn. Spørgsmålet er bare, om det er for sent for dem begge… eller om Sully bliver smidt i fængel inden, på grund af sin ikke altid konventionelle opførsel.

Nils (Stellan Skarsgård) kører sneplov i de norske fjelde og er netop blevet valgt som "Årets mand", da han får at vide, at hans søn er død af en overdosis. Overbevist om at dette er løgn og dække for noget ganske andet, beslutter han sig for at finde sandheden og tage hævn. Iskold hævn. Og (hit)listen viser sig at være lang. Meget lang. Hans hævntogt sætter fut i et igangværende narkoopgør mellem to grupperinger med Greven (Pål Sverre Hagen) på den ene side og den serbiske mafioso Papa (Bruno Ganz) på den anden. Begge tror, at modparten er skyldig i den pludselige og fortløbende reduktion af levende bandemedlemmer og sætter alt ind på at komme hinanden til livs. Imens fortsætter Nils med at se rødt på sin dødbringende mission og han har heldet på sin side.

Reggie Dunlop er træner for The Chiefs, som er et mindre succesfuldt ishockeyhold i serie B. Træneren forsøger at tiltrække et større publikum ved at hyre de tre hårdnakkede Hanson-brødre, som ikke lægger fingre imellem, når de afklapser modstanderne.

Beverly Sutphin er den perfekte hustru og mor. Sammen med sin familie bor hun i et pænt forstadskvarter, hendes hjem er overdrevent rent, hun er altid velsoigneret og i godt humør, og hun elsker sin mand og sine børn overalt. Der er kun én ting i vejen med hende - Hun er vaskeægte seriemorder og slår ned på hvem som helst, der anfægter hendes familiære værdier.

Et amerikansk olieselskab sender en mand til Skotland for at opkøbe en hel landsby, hvor de vil bygge et raffinaderi. Men tingene går ikke som forventet.

Charlie er en af New Yorks nålestribede kontormænd, der en fredag middag er nede på dineren på hjørnet for at få sin frokost. Ved et tilfælde støder han ind i den frimodige Lulu, der lover ham et lift tilbage på arbejdet. Men i stedet lokker hun ham med til nabostaten New Jersey, hvor hun på et motelværelse lænker ham til sengen, for derefter at forføre ham. Charlie opfører sig i starten som en hund i et spil kegler, men han falder dog hurtigt for Lulu og hendes erotiske udstråling. Charlie beslutter sig for at tilbringe resten af weekenden sammen med Lulu, og det bringer de to til Pennsylvania, hvor Lulu skal deltage i en gensynsfest på hendes gamle high school. Men her indhenter virkeligheden parret, da Lulus gamle kæreste Ray også dukker op og kræver hende tilbage. Nu må Charlie til at kæmpe for sin nyvundne kærlighed.

Bilen brød sammen, Så nu står hun her, 16-årige Vanessa.
Midt på hovedvej I-10, Heldigvis stopper en venlig herre op. Bob Wolverton(Kiefer Sutherland), Børnepsykolog. En rigtig gentleman, der hurtigt vinder Vanessas tillid. Og derefter forsøger at myrde hende.
Hun tømmer sin pistol mod manden og forvandler bilen til et slagtehus. Hun flygter fra stedet i vild panik.
Politiet tror ikke på Vanessas historie. Der er masser af blodspor i bilen. Men ingen spor af en Bob Wolverton. Han overlever - men projektilerne har ændret hans udseende til det, han i virkeligheden er. Et menneskeligt uhyre, med adskillige helt unge blafferes liv på samvittigheden.
Det lykkes Vanessa at flygte fra politiet, hun skal bare væk fra alt. Men ude i mørket venter en maltrakteret seriemorder, en ekspert i psykologi.

Efter syv år opsøger den hårdføre strømer Jack Cate atter Reggie Hammond i hans celle. Jack er suspenderet fra tjeneste efter at have skudt en tilsyneladende ubevæbnet mand i jagten på Iceman, lederen af en stor narkoliga. Reggie er mest interesseret i at få sin Porsche og 500.000 dollars tilbage, som Jack lovede at opbevare for ham i slutningen af sidste film. Nu truer Jack med at beholde både bilen og pengene, hvis Reggie ikke stiller op som lokkedue for Iceman, som i øvrigt er ude efter Reggies liv. Det skal ske indenfor to døgn, ellers sidder Jack selv gevaldigt i fedtefadet.