I Israel kan man kun få en skilsmisse eller gett, hvis manden går med til det. Filmen handler kvinden Viviane Amsalem og hendes kamp for at blive skilt.

Matt bliver smidt ud fra Harvard og flytter ind til sin søster og hendes mand Steve i London. Her bliver han venner med Steves bror Pete og hans kammerater. På vej hjem fra en fodboldkamp bliver Matt angrebet af en flok fodboldbøller. Heldigvis kommer Pete og gutterne til undsætning og Matt opdager, at de udgør en notorisk gruppe hooligans. Og den må han selvfølgelig være med i. Også selvom det tager lidt tilvænning.

Den sande historie om Brian Clough og hans 44 forbandede dage som manager for Leeds United, der på det tidspunkt var Englandsmestre - en historie spækket med kontroverser og sort humor. Brian Clough påtog sig opgaven uden at have sin betroede højrehånd Peter Taylor ved sin side og med omklædningsrummet fyldt af spillere, som han troede var loyale mod hans forgænger og bitre modstander Don Revie. Det førte til, at Cloughs aggressivitet og genialitet blev testet uden sidestykke igennem 44 dage.

BLOWN APART fortæller historien om en ung mor (MICHELLE WILLIAMS) i London, som ser sit liv blive sprængt i stumper og stykker på et øjeblik. Mens manden og sønnen er til fodboldkamp, har hun en kort, hed affære med genboen (EWAN MCGREGOR). Men elskoven bliver afbrudt af nyheden om, at manden og sønnen er blevet dræbt af en terrorbombe. Nu står hun tilbage med en altødelæggende sorg og en enorm skyldfølelse, hun ikke kan komme af med. Og mens verden omkring hende falder fra hinanden, skal hun forsøge at finde svar og forløsning. BLOWN APART er baseret på bestselleren Incendiary og er instrueret af Sharon Maguire, der også stod bag mega-successen BRIDGET JONES' DIARY. Filmen er en uafrystelig og chokerende skildring af konsekvenserne af vores valg og af, hvor hurtigt vores liv kan ændre sig i en verden, hvor man aldrig kan vide sig sikker.