Makoto er en 17-årig pige, som ikke klarer sig for godt i skolen og er temmelig klodset. En dag opdager hun, at hun har evnen til at rejse i tid. Dette begynder hun hurtigt at benytte sig af. Lige pludselig kan hun sove længe uden at komme for sent. Hun begynder at klare alle eksamener fantastisk, og hendes klodsethed er ikke længere noget problem. I starten er alt godt, men det går hurtigt op for Makoto, at hendes handlinger har negativ effekt på hendes omgivelser.

Den kække søofficer Edmund Dantes har livet foran sig og planlægger at gifte sig med den dejlige Mercedes. Desværre bliver han forrådt af sin bedste ven og dømt til fængsel på livstid på en fjernt beliggende fængselsø. I fængslet møder Dantes Faria, der lærer ham at fægte og fortæller om en skjult skat. Efter årevis i fængsel flygter Dantes og genopstår som Greven af Monte Cristo for at hævne sig.

Major John Smith skal sammen med seks udvalgte tiltvinge sig adgang til tyskernes uindtagelige Ørneborg i de bayerske alper. Her holdes en højtstående allieret officer fangen. Da to af Smith's mænd myrdes, tyder alt på, at der er en forræder med på holdet. Det lykkes Smith og en af mændene at trænge ind i Ørneborgen, men deres mission er mere kompliceret, end den ser ud til.

Den unge kjekke gutt Max Manus, der var frivillig i Finlandskrigen, bliver Norges mest vovede sabotør under 2. verdenskrig. Ikke én, men to gange vrister han sig ud af nazisternes klør, inden han griber til våben og bomber de tyske skibe til bunds i Oslofjorden. Men den lokale Gestapo-chef holder øje med vovehalsen Max og hans bande.

Ji Jie Hao, som er denne Hong Kong-films originaltitel, omhandler en episode fra 1948 i den Kinesiske Borgerkrig, hvor kaptajn Guzidi fra Folkets Befrielseshær anførte sit 9. kompagni under en mission. Hans ordre var at bekæmpe Nationalisthæren, indtil signalet for retræte lød. Én efter én faldt Guzidis mænd, mens han hårdnakket benægtede at have hørt noget signal. Bagefter, da alle hans mænd var døde, indså han, at han havde taget gruelig fejl.

I 1941 hersker den tyske værnemagt i det meste af Europa, og for de tre polsk-jødiske brødre, Tuvia, Zus og Asael ser fremtiden ikke lys ud. Med den ældste bror Tuvia i spidsen flygter de derfor ud i skoven, hvor de indleder deres egen modstandskamp mod tyskerne. Flere slutter sig til dem, men det hårde pres sætter også brødrenes indbyrdes forhold på prøve.

I 1943 udtænker den tyske efterretningstjeneste en plan om at kidnappe Winston Churchill, der skal tilbringe en weekend i en landsby i det østlige England. Faldskærmssoldaten Kurt Steiner sættes i spidsen for operationen.

I Vesttyskland, under Anden Verdenskrig, efterlader den menige soldat David Manning modvilligt en hårdt såret kollega og leder efter overlevende fra sin deling - kun for at opdage, at alle fra delingen er blevet dræbt i kamp. Han beder om hjemsendelse på grund af mentale problemer i kølvandet på oplevelsen, men forfremmes i stedet til sergent og sendes på en ny opgave som leder for en deling af unge, uerfarne soldater.

"The Great Raid" er den hidtil ukendte beretning om en lille flok helt almindelige, ekstraordinært modige mænd og kvinder, der elskede, kæmpede og døde i frihedens navn. Episk og gribende som ’Pearl Harbor’, heroisk som ’Saving Private Ryan’ og realistisk som ’Kammerater i Krig’. 3 år i den japanske krigsfangelejrs helvede har kostet dyrt. De er nu kun 500 tilbage. Håbet og den smule mad og medicin civile modigt smugler ind, holder dem lige akkurat i live. Livlinen skyldes den altopofrende kærlighed mellem fangelederen Major Gibson og sygeplejersken Margaret, som arbejder for modstandsbevægelsen. Nu nærmer redningen sig - de amerikanske tropper stormer frem på Filippinerne. Men japanerne myrder alle fanger, når de trækker sig tilbage. I desperat forsøg på at redde de sidste fanger iværksætter 6th U.S. Ranger Battalion et overraskelsesangreb dybt inde bag fjendens linier. Skridt… for skridt… sniger soldater og partisaner sig gennem junglen – i stilheden før stormen.

To vidt forskellige verdener støder sammen, og tragedierne begynder, da en gruppe af missionærer rejser ind i hjertet af Amazonas' jungle for at finde en stamme af barske krigere, som har været helt isoleret fra civilisationen. Da fem af missionærerne bliver dræbt af medlemmer fra stammen, bliver deres familier faderløse med ét slag. Selvom de har lidt et stort tab, beslutter missionærerne at fortsætte deres mission og bosætte sig i Ecuador, blandt Waodani stammen. En ung dreng, fast besluttet på at opklare sin fars skæbne, må lære at acceptere en tragedie, som han ikke kan huske, i denne stærke historie om at bringe store ofre, mod og forløsning. Filmen er baseret på en sand historie.

I januar 1945 lægger det tyske passagerskib M/S Gustloff fra kaj i Gotenhafen i Tyskland. Trods hans mangel på erfaring er den unge kaptajn Hellmuth Kehding blevet tildelt kommandoen om bord på skibet, der fungerer som hospitalsskib for sårede soldater og - på netop denne rejse - som tilflugtssted for knap 9.000 tyskere på flugt fra den sovjetiske hær. Blandt de ombordværende er Lilli Simoneit, hendes 16-årige søn Kalli og den højgravide Marianne, der ligesom de tusindvis af andre passagerer håber, at skibet bliver deres redning fra Anden Verdenskrigs rædsler. Men kort efter at have forladt havnen rammes skibet af russiske torpedoer, og M/S Gustloff synker inden for en time.