Vi møder den unge FBI agent Joe Pistone, da han prøver at infiltrere mafiaen som den lille smarte juvel ekspert Donnie Brasco. Det garvede mafiamedlem Lefty Ruggieros, der altid er blevet overset, øjner muligheder i den unge knøs og påtager sig at blive Brascos protektor. Og så er helvede ellers løs i mafia-gade.
Forbryderbossen Frank White vender efter et ophold bag tremmer tilbage til sin trofaste bande, der består af den skydegale Jimmy Jump, Test Tube og den kønne Jennifer. Snart er de i gang med at tjene penge på narkotika. Men da White får den noble idé at give en formue til velgørenhed, provokerer dette tre ophidsede politifolk til at gå i krig mod ham.
Da en af præsidentens nære venner myrdes af colombianske narkosmuglere, bliver agenten Jack Ryan sat til at komme til bunds i sagen. Da en gruppe soldater bliver sendt ind i Colombia på straffeaktion og efterfølgende taget til fange, nægter præsidentens lakajer ethvert kendskab, og det bliver op til Jack at få dem ud, straffe de skyldige og oprulle en større konspiration
Småkriminelle fusker Buddy "Aces" Israel forsøger at slippe ud af fedtefadet ved at vidne mod mafiachefen Primo Sparazza. Det synes Primo er en rigtig dårlig ide, så han udlover en dusør af de store på Aces hoved. Det får alskens luskede lejemordere og forhærdede forbrydere til at lede efter ham. Eneste værn mellem Ace og den visse død er nu to FBI agenter og hans eget held og husterstil.
I denne uofficielle 4'er i Police Story serien kaster martial arts mesteren Jackie Chan sig ud i en forrygende historie, hvor han for første gang kæmper for USA. Han skal hjælpe selveste CIA med at stoppe den russiske mafia fra at stjæle et atommissil. Det er, som altid, en sand fornøjelse at se Jackie Chan udfolde sig. Han mestrer alle udfordringer til lands, til vands og i luften - eller på 3 meter høje stylter! Et eksplosiv og hårdtslående actionbrag.
Dr. Peyton Westlake er tæt på et større gennembrud i sin forskning inden for kunstig hud, da en bande, ledet af den sadistiske Robert G. Durant, lægger hans laboratorium i ruiner. Westlake, der er blevet forbrændt til ukendelighed og ændret af eksperimenterende medicin, forsøger at genopbygge sit laboratorium og genoprette forbindelsen til sin ekskæreste Julie. Men hans største udfordring er inden i ham selv - skal han hævne sig på Durant eller leve et nyt liv sammen med Julie?
I den fredelige by Dantes Peak frygter ingen af indbyggerne, at den store vulkan, der ligger tæt på byen, vil gå i udbrud. Men videnskabsmanden Harry Dalton, der er på besøg i den smukke by, kan fornemme, at noget er galt. Rigtigt galt. Byrådet vil ikke hjælpe, en redningsaktion koster for mange penge, siger de. Ingen vil høre på Harry Dalton udover den kvindelige borgmester. Men snart får de andet at lytte til. Lyden af eksploderende lava.
Barry Pepper spiller hovedrollen som Matty - søn af mafiabossen Benny Chains (Dennis Hopper). Matty er vild efter at blive en del af mafiaen, men hans far og onkel (John Malkovich) tøver. Alligevel lykkes det Matty at overtale dem til at lade ham udføre et job og bevise, at han er god nok. Sammen med sit slæng af venner - den hårdtslående Taylor Reese (Vin Diesel), storcharmøren Chris Scarpa (Andrew Davoli) og fjumrehovedet Johnny Marples (Seth Green) planlægger han en forholdsvis simpel pengetransport, men det hele går naturligvis i vasken, og pengene forsvinder i en lille by i Montana. Byens udspekulerede sherif beslutter, at han har fortjent en bonus for sine mange år i offentlig tjeneste og vil beholde pengene. Men slænget får endnu større problemer, da Mattys skånselsløse onkel kommer til byen for at rydde op...
Det er juledag og isvinter i Wichita, Kansas. Charlie er advokat for den værste del af byens erhvervsliv, og sammen med sin partner, Vic, har han udført den perfekte plan og franarret over 2 millioner dollars fra gangsteren Bill Guerrard. Som kirsebærret på toppen, vil han erobre den smukke Renata, som ejer stripklubben The Sweet Cage, og få hende til at flygte med ham juleaften. Men som mørket falder på og juleaften fejres, løber Charlie ind i flere og flere bizarre begivenheder, og snart er det ikke kun det lokale politi, der undrer sig over, hvad det lige præcis er, der foregår...
Her får Christensen kidnappet sin søn af en bankrøver, der vil have hjælp til at skaffe tyvekoster i bytte for sønnen. Det opdager politiet anført af Bruce Willis imidlertid - sammen vil de nu befri gidslet fra den brutale bandit.
Politidetektiverne Chris og Bill har efterhånden gennem mange år arbejdet med dødssyge overvågningsopgaver. En dag får de selskab af en kvindelig statsadvokat. Og det sker til alle parters udelte misfornøjelse.
Veninderne Dee og Dawn er to flotte blondiner, som en dag er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Da de søger arbejde på en natklub som dansere, forveksles de med to lejemordere og hyres af den italienske mafia til at ’ordne’ en kinesisk mafiaboss. Snart befinder de sig mellem skumle mafiabosser, forvirrede FBI-agenter og, ikke mindst, de to rigtige lejemordene.