Martin Scorsese bevæger sig ikke ret gerne væk fra New York's kulisser, når han laver film, heller ikke når det drejer sig om hans forsøg på at lave en musical. Jimmy (Robert De Niro) er en ung saxofonist med et stort ego og et indsmigrende snakketøj. I fyrrernes USA møder han Francine (Liza Minnelli), en talentfuld sangerinde, og alt imens de begge kæmper for at nå til tops, forelsker de sig i hinanden. Filmens højdepunkt er glansnummeret "New York, New York".