Lykkeridderne Dobbs og Curtin slår pjalterne sammen med gamle Howard, der ved hvor man kan grave guld. Sammen investerer de deres sidste spareskillinger og en uventet lottogevinst i en ekspedition. Og de har heldet med sig. Men efterhånden som rigdommene hober sig op har de tre mænd svært ved at bevare tilliden til hinanden.
James Stewart og Walter Brennan spiller en enspænder og hans håndlanger, som planlægger at tjene hurtige penge ved at sælge kvæg. Historien udspiller sig i Dawson i det vilde vest, mens guldfeberen er på sit højeste. Det varer dog ikke længe, før de bliver viklet ind i en konflikt med den selvudnævnte sherif John McIntire og hans skydegale lejesvende. Da Brennan bliver dræbt, tvinges Stewart til at sætte en stopper for den udbredte lovløshed i et pistolrygende klimaks.
Efter at have plyndret en mexikansk bank flygter Dad Longworth (Karl Malden) med pengene og lader Kid Rio (Marlon Brando) i stikken. Kid Rio tilbringer de næste 5 år i et mexikansk fængsel, og hævntørsten er stor, da han kommer ud. Han finder sin tidligere partner, som har stiftet familie og er blevet sherif i Californien. Mere kompliceret bliver det, da Kid forelsker sig i Dads steddatter. Marlon Brando spiller både hovedrollen og har instrueret Når mænd hader.
Omkring år 1900 er Alaska centrum for guldgravere og eventyrere. Det kan godt gå voldsomt til - især når der er en flot pige indblandet.
Sherif MacKenna kender vejen til den legendariske Cañon Del Oro, dalen af guld. Den lovløse Colorado og hans mænd tager MacKenna til fange og tvinger ham til at vise vej. Men Colorado er ikke den eneste, der tænder på guld. Pæne mænd fra byen, en dommerdatter og en kirkens mand, apacher på krigsstien og selve kavaleriet er besat af tanken om dalen, der ifølge legenden er dækket af det pureste guld.
Den meget smukke Laura Breckenridge lover den omrejsende spiller Sam Whiskey masser af penge, hvis han blot henter en formue i guldbarrer op fra bunden af Colorado-floden. Det lyder som en temmelig umulig opgave, men hvad gør man ikke for en sød kvinde og for 20.000 dollars?
Livet er noget lort for Mitch. Jobbet er trist, konen vil skilles og hans bror er flyttet ind. Derfor bliver han glad, da han finder et skattekort i den afdøde cowboy Curlys hat. Sammen med sin bror og en ven tager Mitch ud på nye eventyr i de sidste rester af de vilde vest.