Susys mand Sam får ved en fejltagelse en dukke med hjem fra en rejse. Dukken indeholder narko, og ejermændene er naturligvis opsat på at få fat på den. De tror, at den blinde Susy ved, hvor dukken er, og presser hende til at tale.
Nogle af verdens mest berømte detektiver inviteres til middag. Men når mord er på menuen, hvem klarer sig så igennem til desserten? I Neil Simons vanvittige mord/mysterie-parodi er de kulørte middagsgæster spillet af Peter Sellers, David Niven, Peter Falk, James Coco, Elsa Lanchester, Maggie Smith, Eileen Brennan, Nancy Walker, James Cromwell og Estelle Winwood, mens den kontroversielle forfatter Truman Capote ses som den excentriske millionær - og vært for en aften - Lionel Twain, og Sir Alec Guinness er uforglemmelig som husets blinde butler, Jamesir Bensonmum.
Frank Castles familie blive henrettet af mafiaen. Det vil han ikke finde sig sig i, så han skifter jakkesættet ud med et natsort kostyme og et overvældende had til kriminalitet. Sammen med et imponerende våbenarsenal begynder han under navnet "Strafferen" at uddele brutal retfærdighed til underverdenen.
Den store filmdiva Marina Gregg skal indspille en ny film, da en fan bliver forgiftet, og alt tyder på, at ofret skulle have været Marina. Kriminalinspektøren fra Scotland Yard står på bar bund, men heldigvis er hans tante, Miss Marple, skarp som et barberblad
Den kendte kriminalforfatterinde, Ariadne Oliver, får til opgave at skabe en mord-leg, som deltagerne i en sammenkomst på et smukt gammelt landsted kan forlyste sig med. Men Oliver har fra begyndelsen en fornemmelse af, at noget er galt. Hun får ret i sine bange anelser, da en af gæsterne, der spiller mordoffer, viser sig at være blevet myrdet i virkeligheden! Oliver må søge hjælp hos sin gode ven Hercule Poirot, især da flere dødsfald rammer landstedet.
Under en ferie på de vestindiske øer stifter Miss Marple (Helen Hayes) bekendtskab med major Palgrave (Maurice Evans), en charmerende ældre forfatter, der betror sig til hende og fortæller, at en af de andre beboere på hotellet er morder. Inden han når at fortælle morderens identitet til hende, bliver han selv myrdet, og så tager Miss Marple affære. Hun er sikker på at seriemorderen har slået til igen - og vil myrde flere, hvis hun ikke når at stoppe ham eller hende inden da!
Denne film der foregår i 1965, New England, handler om en urolig pige, der møder mystiske hændelser i skoven omkring en isoleret pigeskole, som hun blev sendt til af sine uinteresserede forældre.
Agatha Christie´s berømte detektiv Hercule Poirot (Peter Ustinov) bliver på sædvanlig vis indblandet i en speget mordsag med næsten lige så mange mistænkte som implicerede. Den hårrejsende affære foregår i fine adelige engelske kredse, hvor Lord Edgware, som er gift med en ung amerikansk filmstjerne, pludselig findes myrdet. Adskillige personer viser sig at have god grund til at have begået mordet, men det viser sig også, at de alle har ganske fine alibier. Hvem har begået mordet?