Kevin Lomax er en ung succesrig forsvarsadvokat, der aldrig har tabt en retssag. Uanset forbrydelsens omfang lykkes det Kevin at forføre enhver jury med sin charme og logiske sans og i sidste ende at vinde. Derfor tilbydes Kevin et superjob hos et stort New Yorker advokatfirma. Her møder han firmaets karismatiske leder John Milton, der giver ham et tilbud, han ikke kan afslå. Men Kevin påvirkes kraftigt af sit nye liv. Succesen går ham til hovedet, og snart begynder hans liv at forandre sig til et mareridt...

I en lille amerikansk by begår en række teenagere selvmord - tilsyneladende som følge af massehysteri. En politimands datter, Nancy, efterforsker sagen, der fører til børnemishandleren Fred Krueger, der mange år tidligere blev brændt levende af vrede forældre. Tilsyneladende er Krueger vendt tilbage for at hævne sig, ved at vise sig i sin morderes børns drømme.

Den lurvede privatdetektiv, Harry Angel, får til opgave at finde den forsvundne sanger, Johnny Favorite, for den excentriske Louis Cyphre. En simpel rutinesag. Efterforskningen bringer Harry til det lumre Louisiana, hvor han kommer i kontakt med en ung pige, der er en del af egnens voodoomiljø, men undervejs bliver sagen stadig mere suspekt. Hver gang han finder et nyt spor, dukker der også et nyt lig op. Efterhånden går det op for Harry, at der er noget, Cyphre ikke har fortalt...

En enlig mor og hendes to sønner flytter til en træt lille by i Californien, men under overfladen er intet som det ser ud til. Byen er fyldt med rockere og vampyrer, og de to drenge bliver trukket ind i en verden man ikke slipper fri fra.

Skuespillerinden Nikki har fået en rolle i et remake af en gammel polsk film og overhører sin kvindelige nabos advarsler mod at indspille filmen. Det skulle hun nok ikke have gjort, for efterhånden bliver det sværere og sværere for Nikki at skelne mellem sig selv og sin filmkarakter. Og det viser sig at den polske udgave af filmen faktisk aldrig blev færdigspillet, da filmens kvindelige stjerne blev brutalt myrdet.

Det texanske politi sætter sig for at fange den notorisk morderiske Firefly-familie. Tre af de psykopatsike familiemedlemmer undslipper og tager herefter på en bloddryppende tur på landevejen. I hælene har de ordensmagten og en gruppe dusørjægere, der ikke adskiller sig væsentligt fra deres bytte.

Da forskningscentret The Hive fejlagtigt slipper en dødbringende virus løs, ser Den Røde Dronning – en enorm computer, der overvåger og kontrollerer forskningcenteret – ingen anden udvej end at dræbe alle ansatte og forsegle stedet.

I en nær fremtid leder mangemilliardæren Charles Weyland en ekspedition til Sydpolen. Dybt nede i isen mener Weyland at have lokaliseret ruinerne af en pyramide meget ældre end både aztekerne og egypternes.Da ekspeditionen endelig når ind i pyramiden, finder de rester af mennesker med store huller i brystkassen og også facehugger-rester, der mere end antyder, at pyramiden er beboet.Ondt bliver til mareridt, da fem unge Predators ankommer til pyramiden for at udføre deres rituelle manddomshandling, hvor de kæmper til døden mod de ætsende og hurtige aliens.Snart er det tydeligt, at kun én race slipper ud af pyramiden i live.

Om dagen er Molly Stewart (Donna Wilkes), en pæn 15 årig pige , som får rigtig gode karakter på den eksklusive privatskole hun går på. Men om natten er hun ANGEL, en erfaren luder som trækker på Hollywood Boulevard.

De to søstre, Lisa (Mandy Moore) og Kate (Claire Holt), er på ferie i Mexico for at slappe af, men da de får muligheden for at prøve noget knapt så afslappende, siger de alligevel ja. Lisa og Kate får chancen for at stå ansigt til ansigt med kæmpe hvide hajer ved blive sænket ned i vandet i et dykkerbur. Der er åbenbart ingen af pigerne, der har set Jaws, for de synes, det er en vanvittig god idé! Undervejs går det naturligvis galt, og buret falder ned på havbunden. Nu er de fanget på 47 meters dybe midt i haj-inficerede farvande med en begrænset luftforsyning!