Den unge og vilde Cheng sendes til sin morbror i Bangkok for at starte på en ny tilværelse. Af sin mor tvinges han til at aflægge et løfte om aldrig mere at anvende vold. Han får arbejde på samme fabrik, som hans kusiner arbejder på. Fabrikken drives af den velansete og rige Hsa Mi. Men snart opdager Cheng og hans kusiner, at fabrikken kun er et skalkeskjul for heroinsmugling - og at deres chef er lederen af et gigantisk narkotika- og bordelsyndikat, som beskyttes af utallige Kung Fu eksperter. Kusinerne bliver brutalt myrdet og Chengs veninde bliver kidnappet for at tvinge Cheng til tavshed. Men han påtænker i stedet, at lade sine næver tale...!

Jackie Chan er en mekaniker, hvis store lidenskab er illegale racerløb med skyhøje pengepræmier og maksimal risiko. En af de bedste kørere er Cougar, en iskold chauffør og, viser det sig, en kynisk lejemorder med mange liv på samvittigheden. Så Jackie hjælper politiet med at sætte en fælde. Cougar bliver arresteret, men flygter, efterladende sig et blodigt spor. Få dage senere bliver Jackies værksted jævnet med jorden, og hans to søstre forsvinder sporløst.

Syv krigere påtager sig at beskytte befolkningen mod en grusom general, der vil overtage byen. I Kina har regeringen indført en lov mod krigskunst, og en grådig general ser det som en mulighed for at kunne plyndre landsbyer i regeringens navn. Syv krigere får til opgave at forsvare den sidste bastion – en landsby, der har lang tradition for udøvelse af krigskunst.

Ex-soldaten Chris vender tilbage til sin fødeby efter 8 år i tjenesten, men alt er ikke, som det plejer at være. Byens levebrød - et stort savværk - er blevet lukket, og det hotteste sted er nu et casino, styret med hård hånd af Jay, en af Chris’ gamle bekendte. Jay styrer faktisk alt i byen fra sheriffen til narkohandlerne til hans sindssyge bøller, der banker alle, der ikke makker ret. Men Chris er ikke sådan en type, der finder sig i hvad som helst. Han sætter sig for at give de slemme banditter en lærestreg og at få sin elskede by på fode igen...

Selvom Ashe er en stilfærdig motorcykel mekaniker bliver han mydet sammen med sin søn. Sådan kan det gå i fremtidens L.A., hvis man ser et mord. Men Ashe genopstår fra de døde med superkræfter, da en mystisk krave lander på hans grav. Og nu er det tid til hævn i den helt store og meget voldelige stil.

Dybt under Londons gader afbryder tyve med militær præcision det avancerede elektroniske sikkerhedssystem og trænger ind i en gigantisk bokshvælving proppet med historiske skatte fra hele verden. Allerbagerst – beskyttet af flere udspekulerede fælder – en hermetisk forseglet, sølvskinnende, korsprydet kiste med ukendt indhold.Senere ombord på flugtflyet brækker de i spændt forventning kistelåget og. De sidste rædselsvækkende minutter af deres liv slutter brat med blodsivende tandmærker på halsen.Få timer senere lander en ung, cool grev Dracula i USA, hvor ingen i vore dage tror på vampyrer. Den ældgamle ondskab er klar til at male byen rød…

I spion- og lejemorderkredse verserer rygtet om, at et nyt våben er dukket op - et våben der injicerer en mikroskopisk giftladning i offeret og denne ladning kan ligge i dvale indtil lejemorderen vælger at aktivere den. I den frådende jagt på dette nye high-tech våben, har kun to agenter snilden og styrken til at lykkes. Den ene kendes kun ved navnet Sever - den anden er den tidligere FBI-agent Jeremiah Ecks. Sever er i sig selv det ultimative våben - trænet til perfektion og iskold. Ecks er intelligent og beslutsom, men havde egentlig sagt stop. Ecks slæber nemlig rundt på en personlig tragedie. Han brød med FBI, dengang hans kone ved et uheld blev dræbt i en eksplosion, han stadig bebrejder sig selv. Men Ecks lokkes tilbage af sin tidligere læremester og i kampen mod Sever kan der kun være en der står op, når røgen har lagt sig.