Travis Bickle (Robert De Niro) er en Vietnam-veteranen, der kører taxa i nattetimerne. Langsomt, men sikkert, påvirkes han af storbyens råddenskab, luderne, volden og den makabre og umenneskelige livsstil. Og langsomt forvandles hans i forvejen perforerede sind til en tikkende bombe for til sidst at eksplodere i afmagt over hans stærke oplevelser.

Rebecca er baseret på Daphne du Mauriers roman af samme navn og handler om en ung pige (Joan Fontaine), der bliver gift med den stolte Lord Maxim de Winter (Laurence Olivier) og flytter med ham til godset Manderley. Maxims afdøde kone Rebecca er dog stadig vældig meget til stede på det store gods, og den ny Lady de Winter har sit hyr med især tjenestefolkene, der forgudede Rebecca. Samtidig truer en mørk hemmelighed fra hendes mands fortid med at tilintetgøre dem begge. Filmen er forlængst blevet en klassiker og er et must i enhver seriøs samling.

Familiefaren Dan har en one-night-stand med Alex - tror han! Men Alex er ikke sådan lige at slippe af med. I sit stadigt mere desperate forsøget på at vinde Dan, påstår hun at være gravid, kidnapper midlertidigt hans datter og terroriserer hans kone. Hvad der skulle have været lidt hemmelig hygge på lagnet, bliver i stedet til en større krise i Dans ægteskabskrise. Og hvem ved hvad Alex kan finde på næste gang?

Maurice Bendrix (Ralph Fiennes) har en lidenskabelig affære med Sarah Miles (Julianne Moore), som er gift med Henry (Stephen Rya). Sarah afslutter uden grund affæren, så da Maurice tilfældigt en dag møder den fortabte Henry, der er sikker på, at hans kone er ham utro, tilbyder Maurice at udgive sig for en skinsyg elsker, der vil have Sarah skygget. Henry afslår, men Maurice bliver nu så besat af tanken om, at Sarah har en ny elsker, at han alligevel hyrer en detektiv.

Langt ude på landet i Californien driver den græske immigrant Nick Papadakis (John Colicos) en lille café sammen med sin smukke og yngre kone Cora (Jessica Lange). Cora er træt af sine ægtemand og ville ønske, at hun kunne drive stedet alene. Da den charmerende laps Frank Chambers (Jack Nicholson) dukker op, starter de to en affære og lægger en plan for fremtiden - en fremtid uden Nick. Historien er filmet flere gange, dels i Hollywood, dels i andre lande.

May har altid været fiks på fingrene med saks, nål og tråd og som assistent på en dyreklinik har hun fået en vis kirurgisk grundindsigt. Når det nu er umuligt at finde en rigtig ven, så kan hun måske selv konstruere en? Systematisk udvælger hun de kropsdele, der tiltaler hende hos hendes medmennesker. Hendes ex-kærestes hænder. En kollegas hals. Drømmen om den eneste ene forvandles til et makabert, blodrødt gør-det-selv mareridt...

Ingrid Thorburn er en ung kvinde med en broget fortid med tvangstanker. Hun flytter i al hemmelighed til Los Angeles for at blive ven med Taylor Sloane – en Instagram-influencer med en fabelagtig kunstnerkæreste, en kameraklar terrier og en række nye produkter og mærker, der skal promoveres til sine følgere. Efter at Ingrid har adopteret en ny identitet til sig selv, er hendes forsøg på at bevise, at hun er BFF-materiale i gang – lige indtil hun møder Taylor's modbydelige bror Nicky, som truer med at rive hendes facade ned.

Den rystende historie om en forstyrret ung mands forsøg på at vinde hengivenhed hos en intetanende ung kvinde. Da Doug første ser Amy, falder han straks for hende og begynder at iagttage hver eneste bevægelse hun foretager sig og går så langt som til at opsætte spionkameraer i hendes lejlighed. Men hans fascination vokser til besættelse og han kan ikke længere nøjes med bare at se.

Arkitekten Jonathan er helt nede i kulkælderen efter mordet på sin kone. En dag dukker Raymond Rice op og påstår at kunne kommunikere med de døde. I starten er Jonathan skeptisk men forsøger så selv at skabe kontakt gennem den hvide støj på en radio og tv. Men Jonathan mister hurtigt kontrollen og uhyggen breder sig.

Gary er en tidligere popstjerne som er tvunget til at skrive musik til reklamefilm for at tjene til dagen og vejen. I jagten på idealer i en virkelighed der er langt fra perfekt, finder han i drømmenes verden idealkvinden. I hans tidlige midtalderskrise søger han trøst i nattesøvnen, men jo mere han flygter fra hverdagen, jo mere bliver grænsen mellem virkelighed og drøm visket ud.