Den 15-årige Jim Hawkins elsker udfordringer, men dem findes der ikke mange af på planeten Montressor hvor han bor - og da slet ikke på kroen hvor han arbejder sammen med sin mor. Men da han en dag får fat i et mystisk stjernekort, starter hans livs største eventyr. Kortet viser nemlig vejen til et sted, som skulle gemme på en utrolig skat af guld og juveler: Skatteplaneten! Jim tager af sted på solargaleonen R.L.S. Fortuna for at finde skatten. Om bord er også kokken John Silver, som hurtigt viser sig at blive en god ven. Men jo nærmere Skatteplaneten de kommer, desto mere tror Jim at John Silver skjuler noget...

Hvor langt vil en robot gå at udføre sit job? BURN • E er en dedikeret hårdtarbejdende robot, der finder sig selv låst ude af sit skib. BURN • E erfarer hurtigt, at udfylde en simpel opgave ofte kan være en meget vanskelig affære.

Tiana drømmer om at åbne sin egen restaurant, og er også tæt på at opnå drømmen, da hun kommer til at kysse en fortryllet frø og selv bliver forvandlet til en frø. Nå må de to på en lang rejse i Louisianas sumpe for at finde nogen, der kan hjælpe dem med at blive forvandlet til mennesker igen.

Autoboterne må stoppe en kolossal planet opslugende robot, der er efter Autoboternes leder Matrix. Samtidig skal de forsvare sig mod et angreb fra de onde Decepticons.

I fremtidens verden er Metropolis en kæmpe by, hvor både mennesker og robotter lever i et nøje segmenteret samfund. Kriminalassistent Shunsaku Ban og hans makker Ken-ichi leder efter en forsker for at arrestere ham og få fat i hans seneste værk Tima, en smuk, ung pige.

En hønsefarm i Nordengland. 50 høns, der er trætte af livet bag pigtråd, hvor kun døden kan befri dem, når de ikke kan lægge flere æg. En årvagen vagt med to bidske hunde til hjælp. En bagmand med omlægningsplaner, der snart vil indhylle hønsene i blandede grøntsager og mørdej. Og så en enlig amerikansk hane, der kan flyve og dermed hjælpe hønsene på flugt. Scenen er hermed sat til Nick Parks (Wallace & Gromit) vældig morsomme version af Steve McQueen-klassikeren The Great Escape. Den tyske fangelejr er lavet om til en hønsegård med alt, hvad det medfører af hønset adfærd og næbbet opførsel. Høns er, som de fleste vil vide, ikke specielt modige dyr, så der skal en speciel støbning leder til for at få dem til at vove fjerene og satse alt på den store flugt.

I denne herlige tegnefilm, der henvender sig til børn helt ned i to-års alderen, er den lille og forsagte Grisling blevet væk. Og selv om Grisling ikke hører til skovens største dyr og ofte bliver overset af de andre, når de drager på opdagelsesrejser eller honningjagter, så går det nu op for Peter Plys, Tigerdyret, Æslet og Ninka Ninus, at de ikke kan undvære Grisling, og hvor meget de savner ham, nu, hvor han er forsvundet. Men hvor kan de finde ham? De begynder omgående at lede og starter hjemme hos Grisling selv. Her finder de en scrapbog, hvor han har nedtegnet alle deres fælles oplevelser. Da scrapbogen er en samling af Grislings erindringer, mener Peter Plys og vennerne, at scrapbogen kan hjælpe dem ved at lede dem på sporet. Efterhånden som de leder, går det op for dem, hvor stor en plads Grisling har i deres hjerter, og hvor stor en indflydelse han altid har haft på gruppen. For selv om man er lille, kan man godt udrette store ting.

I den nye film følger vi den unge robot, Rodney Copperbottom, fra hans forældre anskaffer ham som samlesæt og sætter ham i verden, frem til at han som ung eventyr- og eksperimenterely-sten robot drager til den store by med alle dens farer og fristelser – for at virkeliggøre sine drømme om at blive opfinder til gavn for alverdens robotter. Her er det hans plan at opsøge sit store forbillede, mesteropfinderen Bigweld, der er en slags præsident for robotternes verden, men han finder snart ud af, at Bigweld er blevet sat ud af spillet af den forbryderiske og magtbegærlige Ratchet, som i samarbejde med sin fæle mor, Madame Gasket, har dekreteret, at alle robotter konstant skal moderniseres og strømlines – til uhyrligt ublu priser – og de, der ikke har råd til det, skal skrottes!