Den tidligere bokser Terry Malloy kunne været blevet en mester, men nu knokler han for bossen Johnny Friendly på den gangsterstyrede havnefront. Terry begynder at blive plaget af dårlig samvittighed, da han forårsager en oprørsk arbejders død. Men det kræver Edie Doyles kærlighed, den døde arbejders søster, at få Terry til at indse, hvor dybt han er faldet.

På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Bronx i 1960erne er et hårdt miljø at vokse op i for en ung knægt som Calogero, der ender med at blive fanget mellem to mænd. På den ene side hans far, buschaufføren Lorenzo, som ikke ejer andet end sin ære. På den anden side, mafiabossen Sonny, som ejer hele kvarteret. Efter Calogero ser Sonny skyde en anden mand, nægter han at vidne og vinder dermed Sonnys tillid. Hurtigt lokkes han ind i en verden på den forkerte side af loven. I løbet af de kommende år spreder mafiaens magt sig mere og mere i området, og Lorenzo kæmper en ulige kamp for at redde sin søn fra kriminaliteten. Men der kommer en dag, hvor Calogero må vælge mellem at fortjene respekt - som sin far – eller at tage den med magt - som Sonny!

I en lille sydstatsby er tre borgerretsaktivister blevet dræbt, men det er ikke nemt for FBI-agenterne Anderson og Ward at trænge til bunds i sagen, som Ku Klux Klan er indblandet i - for de sorte tør ikke, de hvide vil ikke.

Den indadvendte Jules og den erfarne Jim bliver bedste venner i mellemkrigstiden, hvor de begge forelsker sig i den overjordisk skønne Catherine. Jim lader galant Jules gifte sig med Catherine, men den lidenskabelige Catherine trives med usikkerheden og med flere tilbedere, så de tre indleder et trekantdrama, hvor generøsiteten bliver forudsætning for såvel venskab som kærlighed.

Han (Brando) er en 45 år gammel amerikaner, der bor i Paris, plaget af mindet om hans kones selvmord. Hun (Maria Schneider) er en 20 år gammel fransk skønhed, der er forlovet med en ung filminstruktør. Selv om de er totalt fremmede for hinanden føres disse forpinte sjæle sammen i deres fælles søgen efter at tilfredsstille en umættelig, seksuel hunger i en lejlighed, der er ligeså nøgen og tom som deres dystre, tragiske skæbner. Efterhånden går det op for dem, at de er fanget i et intenst erotisk spil, som ingen af dem kan stoppe, og disse tilfældige elskere fører deres lidenskab til højder og dybder hinsides noget, de nogensinde kunne have forstillet sig.

I 1941 er barndomsvennerne Rafe og Danny blevet piloter i det amerikanske luftvåben. Rafe falder for sygeplejersken Evelyn, men forholdet ender brat, da hans fly skydes ned. Danny forsøger at trøste Evelyn, og de to forelsker sig. Men der er mere drama i luften. For Rafe er ikke død - og samtidig planlægger Japan at angribe USA's flådebase i Pearl Harbor.

Parker er ikke den mest vellykkede kriminelle. Sammen med Longbaugh ender de ofte med at have taget munden for fuld. Under et noget specielt og lovligt forsøg på at skaffe sig hårdt tiltrængte penge, overhører de en samtale, de ser store muligheder i. Et par, Chidducks, venter barn ved hjælp af rugemoderen Robin. Hun får en million dollars for at gøre det. Hvor meget vil parret så ikke være villig til at betale i løsepenge, hvis de kidnapper barnet? Men det er først, da de har barnet i deres magt og har sat kursen mod Mexico, at de finder ud af, hvem det er, de har at gøre med. Snart deltager folk fra begge sider af loven i jagten.