Chris og Rose har nået det stadie i deres forhold, hvor det er på tide at hilse på svigerforældrene, så Rose inviterer Chris på weekend hos sine forældre. Roses familie er ekstremt imødekommende, og i starten læser Chris det som et nervøst forsøg på at tackle, at deres datter har fået en sort kæreste. Men efterhånden som weekenden skrider frem, bliver familiens opførsel mere og mere bizar.

Sinans store kærlighed til litteratur og drømmen om at blive forfatter sender ham tilbage til sin fødeby, da han som færdiguddannet beslutter sig for at forfølge sin drøm. I fødebyen, en lille tyrkisk landsby, kæmper han for at få skrabet penge sammen til at få udgivet sin første roman. Sinan ligger hele sit hjerte og sjæl i projektet, men farens store spillegæld og familiens forventninger om at han skal blive lærer, er blot nogle af Sinans forhindringer på vejen mod at nå sin store drøm. I landsbyen går det op for ham, at han ikke længere er den samme, som da han forlod den. Han står ikke længere inde for dens traditioner og kultur, hvilket fører til en personlig indre kamp om at skille sig af med den.

En seriemorder er løs og to betjente, som er hinandens modsætninger, må forsøge at enes og fange morderen før flere unge kvinder mister livet.

Mike Deerfield er netop hjemvendt fra tjeneste i Irak, da hans forældre modtager et opkald fra militæret om, at deres søn ikke er dukket op på kasernen. Mikes far, Hank Deerfield, er sikker på, at Mike aldrig ville blive væk fra tjeneste, og han er overbevist om, at noget er helt galt. Med hjælp fra betjenten Emily Sanders forsøger han at finde frem til sandheden bag sønnens forsvinden. Men efterhånden som realiteterne begynder at gå op for Hank, bliver han tvunget til at erkende, at hans søns liv var præget af større hemmeligheder, end han nogensinde havde drømt om.

Efter et fejlslagent eksperiment opdager en videnskabsmand at han måske er den eneste mand tilbage på jorden.

Beretninger om bortførelser, obskure eksperimenter og langfingrede væsner, hører måske til sjældenhederne, men det gør dem ikke mindre uhyggelige og The Fourth Kind gør dem mere sandsynlige. I løbet af de seneste 40 år er påfaldende mange mennesker forsvundet fra en by i Alaska. Der går rygter om, at rumvæsner står bag og da psykologen Abigail Tyler samler beviser for bortførelserne i form af videooptagelser med sine traumatiserede patienter, får FBI svært ved at nægte kendskabet til det overnaturlige.