Batman bliver indblandet, da regeringen går i ledtog med en gruppe superskurke med kodenavnet Suicide Squad og tvinger dem til at bryde ind i Arkham Sindsygeanstalt for at inddrive tophemmelige oplysninger, som Gækkeren har stjålet. Men alting går fra slemt til værre, da en fra gruppen (Harley Quinn) befrier Jokeren, der ikke kun besidder midlerne til at sprænge anstalten i luften, men det meste af Gotham City med.

En elite-militærgruppe (SG-1) må flygte tilbage til Jorden, da to medlemmer af deres team på uforklarlig vis forsvinder ud i den blå luft. Men de kommer tilbage til en verden, hvor Stargate - en ældgammel opfindelse, som giver dem mulighed for at rejse til hundredvis af planeter - aldrig er blevet opdaget, og hvor deres egen historie er blevet slettet. Nu må de overbevise en tvivlende regering og militæret om, at tidslinjen blev alarmeret af en magtfuld alien-fjende (Ba'al), fordi de vil erobre Jorden - og tiden er ikke på deres side...

Denne forrygende spillefilm starter, hvor Stargate SG-1 sluttede, og kaster Stargate holdet - Daniel Jackson (Michael Shanks), Vala (Claudio Black), Teal'c (Christopher Judge), Sam (Amanda Tapping) og Cam (Ben Browder) - ud i deres mest spændende eventyr nogensine. De tvinges ud i en desperat søgen efter et århundredegammelt våben, der kan hjælpe til med at overvinde de stærkt offensive Ori'er. Men det viser sig også at være i sidste øjeblik, for ikke alene går det op for dem, at Ori angrebet på Jorden er umiddelbart forestående, men også, at der temmelig sikkert er en dobbeltagent ombord på Odyssey!

På den fremmede planet Mongo hersker den ondskabsfulde og modbydelige kejser Ming med jernhånd. Heldigvis kommer den jordiske superhelt Jens Lyn til planeten ved et tilfælde. Det lykkes Jens at samle en gruppe oprører og sammen tager de kampen op mod overmagten.

Biljagter, slagsmål og elskov. Spritsmugleren Gator McKlusky afsoner en dom i et fængsel i Arkansas, da han opdager, at en korrupt sherif har lokket hans lillebror i en fælde og dræbt ham. Gator går undercover for at afsløre den beskidte sherif og hævne sig.

I 2050 er jorden slidt ned i en grad, der snart vil gøre den uegnet til beboelse. Derfor har man iværksat et storstilet projekt for at terraforme Mars, så den store planet kan blive beboelig for mennesker. Men et eller andet går galt på den røde planet og en redningsaktion bliver iværksat. Desværre styrter redningsholdet ned på Mars og skal nu både opklare mysteriet og rede sig selv.

Lejesoldaten Toorop skal bringe en ung kvinde sikkert fra Rusland til Kina. Som udgangspunkt er det en overkommelig opgave, men kvinden viser sig at være inficeret med en mystisk virus, som en endnu mere mystisk kult vil have fingrene i for at skabe en ny messias med superkræfter. Og så begynder problemerne for alvor!

Den første bemandede ekspedition til Mars er forsvundet uden et spor, indtil rumskibet pludselig bliver fundet intakt. Kun to medlemmer af dem oprindelige ekspedition er stadig ombord. Den ene astronaut er bevidstløs på grund af en mystisk fremmed vækst, den anden har mistet sin hukommelse, formentlig på grund at de forfærdelige ting, ekspeditionen stødte på. Men hvad var det egentlig, der skete på den røde planet?

3000 år før vor tidsregning, Gomorrah. En ond hersker vil jage nomadefolkene ud af ørkenen. De tilbageværende stammer slår sig sammen og hyrer en lejemorderen Mathayus til at myrde den troldmand, hvis syner deres fjende forlader sig på. Efter at have sneget sig ind i fjendens lejr opdager Mathayus, at troldmanden er en smuk kvinde. I stedet for at myrde hende tager han hende med langt ud i ørkenen. Her afventer han herskerens soldater og forbereder sig på den endelige konfrontation.