Ægteparret Adelaide og Gabe Wilson tager deres to børn med på sommerferie til Adelaides barndomshjem i Santa Cruz. Men et traume fra Adelaides fortid trænger sig på. Kort efter ankomsten opdager familien, at fire ubudne gæster har indfundet sig ved huset. Og der er noget sært velkendt over de fire rødklædte skikkelser, der nægter at forlade stedet.

De uheldige punkrockere fra The Ain't Rights aftaler en sidste øjebliks-koncert på en bar i Oregons store skove. Koncerten tager snart en uhyggelig drejning, da bandet falder over et makabert mord og pludselig selv er mål for en brutal barejer og hans kompagnoner, der er fast besluttet på at udrydde alle vidner. Håbløst i undertal og uden våben barrikaderer musikerne sig bag scenen for at vinde tid og prøve at flygte.

De to 10-årige knægte Travis og Harrison vandrer gennem markerne, og pludselig støder de på et besynderligt syn: En politibil. En forladt politibil, parkeret midt i det hele. Da de sniger sig tættere på, opdager de også, at nøglerne sidder i! Det kan de naturligvis ikke stå for, så de beslutter sig for at prøve en tur i bilen. Men det skulle de aldrig have gjort. Bilen tilhører den lokale sherif Kretzer (Kevin Bacon), og han vil gøre ALT i verden for at stoppe dem. Der ligger nemlig noget meget vigtigt i den bil, der helst ikke må ryge i de forkerte hænder.

Hvordan kan man vide med sikkerhed, at man har fundet den eneste ene? Forestil dig en test, der kan besvare det spørgsmål endegyldigt ved at sammenligne personers fingernegle. Vil du gerne kende resultatet – og kan du acceptere det?