Den akavede Lily og den nørdede Jarrod forsøger at finde kærligheden, over videospil, burgere og hævn over mobbere.

Ava håber på en fredelig ferie med vennerne i feriebyen Cabo, Mexico. Men da deres fly styrter ned i Stillehavet og falder til ned på kanten af en undervandskløft, er Ava og en håndfuld overlevende fanget i kabinen, der har en luftlomme. Mod alle odds må Ava overleve ved at kæmpe mod blodtørstige hajer og finde modet til at føre de overlevende i sikkerhed.

Da Matt Booth tager afsted for at møde sin forlovede til et udenlandsk bryllup, kunne han ikke have forestillet sig den farlige verden, han var ved at træde ind i. Forrådt og oprettet finder Matt sig selv på flugt fra CIA og lejede lejesoldater, der alle leder efter en pakke, som han angiveligt har smuglet gennem tolden. Matt bliver jagtet på alle sider og får hjælp af agent Adriana Vasquez, en femme fatale med sine egne ordrer om at følge.

Et afslappende weekendkrydstogt ombord på en luksusyacht udvikler sig til et frygteligt mareridt for seks ex-high school venner, da ingen af dem tænker på at hænge en stige ud over rælingen, inden de hopper i Den Mexicanske Golfs indbydende, azurblå vand. I takt med at deres situation begynder at bundfælde sig, breder panikken sig. Deres desperate, forgæves forsøg på at komme ombord på båden, udmatter dem alle. For en af pigerne, Amy, er situationen helt uudholdelig. Hun kæmper for at holde sig oven vande, hun kæmper mod sin vandskræk og hun tortureres ved tanken om hendes nyfødte datter Sara, der stadigvæk er ombord på båden.

Herbie er denne gang blevet testamenteret til to unge racerkørere, der bliver så begejstrede for bilens egenskaber, at de indskriver den i et Grand Prix i Sydamerika. Men forinden er det lykkedes Herbie at blive rodet ind i nogle dramatiske forvekslinger med nogle guldsmuglere og en 10-årig mexicansk lommetyv ved navn Paco, og da Herbie bliver bragt om bord på en luksusliner, der skal sejle den sydpå, kommer den yderligere galt afsted, således at skibets kaptajn lader den kaste over bord. Men Herbie er jo ikke Herbie for ingenting!

Tommy Spinelli er en hårdkogt hitman, der har kontrakt på 8 mord. Som bevis for sagen skal han aflevere de afskårne hoveder. Een ting er, hvordan man får 8 hoveder proppet ned i en sportstaske, noget helt andet er hvordan man får tasken smuglet gennem lufthavnens security? Og hvad nu hvis en anden passager har en identisk udseende sportstaske?

Hajerne og tornadoen er tilbage. Og denne gang er det New York, det går ud over! Den første film blev en overraskende succes især takket være twitter. Og den største succes på sidste års Blodig Weekend. Så selvfølgelig får filmen en fortsættelse - og selvfølgelig viser vi den på dette års festival. Ian Ziering og Tara Reid er tilbage igen, ligesom motorsaven og de flyvende hajer.