Mickey og venner får en lift med en musikalsk høvogn.

En tidligere detektiv og hans kone bliver blandet ind i eftersøgningen af en forsvundet opfinder, hvor alle har et motiv.

Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.

En skurk har sat en stopper for den ti år lange fred mellem katte og hunde. Nu skal et hold af højteknologiske agenter bruge deres dyriske instinkter til at genoprette freden.

Dr. John Dolittle (Eddie Murphy) har et perfekt liv, et godt job, en smuk kone og to søde børn men da han en aften er lige ved at køre en herreløs hund over, opdager han til sin store forbavselse, at hunden kan tale. Dolittle tror det er indbildning, men han finder snart ud af, at han som den eneste kan forstå og tale med dyr, og da han redder en ugle, spredes rygtet om dyre-healeren blandt dyrene i San Francisco. Hans perfekte liv er takket være de nyfundne evner ved at krakelere hans kolleger og familie tror han er ved at blive sindssyg.

To journalister, Frank og Huey, tager til Iowa for at finde englen Michael. Michael er en meget utraditionel engel som både er storryger og drikker alkohol. Han vil gerne i avisen, men han har en skjult plan med journalisterne. Med hans magiske evner og humør vil han få dem til at finde lykken.

Da familien tager afsted til bedstemor for at fejre jul, efterlader de deres ustyrlige hund Bone derhjemme. Imens de er væk, tager indbrudstyve på plyndringstogt i kvarteret, men de har ikke taget højde for Bone, der beredvilligt sætter sig for at beskytte familiens ejendele og tager kampen op mod de ubudne gæster.