Da bankkassereren Henri Verdoux fyres efter 30 års tro tjeneste må han ty til kriminalitet for at forsøge sit barn og invalide kone. Under falsk navn indynder han sig hos en række rige enker og gifter sig med dem, for siden at arve deres formue, når de kommer af dage på mystisk vis. Først da han ægter Annabella, giver hans fidus bagslag, idet hun viser sig særdeles vanskelig at slå ihjel ...
En tegnefilm om den lille dreng Champion, der bor hos sin bedstemor Madame Souza. Han keder sig frygteligt, indtil Madame Souza opdager, at han er allermest lykkelig, når han sidder på en cykel. Så får Champion lov at bruge al sin tid på cykling og træner rigtig hårdt. Til sidst er han parat til at deltage i det verdensberømte Tour de France-cykelløb.
Da hunden Max' ejer Katie bliver gift og får et barn, bliver Max' liv vendt på hovedet, og i overbeskyttende nervøsitet for barnets liv tager han med den lille familie på landferie. Her møder Max den ældre hyrdehund Rooster, som instruerer ham i at styre hans frygt, hvilket viser sig at komme Max til gode, da han kommer hjem igen: Han og de andre kæledyr må nemlig ud og redde en hvid tiger.
Kongepingviner danner par ved at synge sig ind i hinandens hjerter. Derfor er det mere end almindelig surt for pingvinen Mumble, da han opdager, at han ikke kan synge. I stedet beslutter Mumble at forsøge at danse sig til opmærksomhed fra sin elskede. Opmærksomhed får han, men ikke på den gode måde. I hvert fald ikke til at begynde med.
Jimmy Livingstons immunforsvar har aldrig fungeret, og han er tvunget til at leve sit liv i en beskyttende plasticboble. Hans lettere fanatiske og overbeskyttende mor, tillader ikke Jimmy at have venner. Men da nabopigen Chloe begynder at besøge Jimmy, bliver de rigtig gode venner, men de må lægge bånd på deres følelser, for de hverken må, eller kan røre hinanden. Da Chloe rejser for at gifte sig med sin uduelige kæreste, rejser Jimmy efter hende i boblen!