En stor sum penge lokker den pensionerede dusørjæger og legende William Munny samt hans ven Ned Logan til at tage af sted med unge uerfarne i Scholfield Kid for at fange to cowboys, der har skamferet en prostitueret i byen Big Whiskey. Imidlertid er byens sherif ”Little Bill” Daggett ikke glad for dusørjægere.

En lille by på grænsen til Mexico styres af den forbryderiske landejer Nathan Burdette. Da Nathans bror Joe begår et mord, bures han inde af sheriffen Chance, indtil en politichef udefra kan se på sagen. Chance forventer, at Nathan og hans slæng vil forsøge at befri Joe. Til at hjælpe sig har han den unge mesterskytte Colorado, den tørlagte alkoholiker og vicesherif Dude og den halte og tandløse Stumpy.

Den aldrende revolvermand Cole Thornton og den fordrukne sherif J.P. Harrah tager kampen op med den lokale kvægkonge og dennes håndgangne mænd.

William Blake er en bogholder, som forlader sit hjem i Cleveland for at overtage et job vestpå i nybyggerbyen Machine. Da han ankommer, får han at vide, at fabriksejeren Dickinson allerede har ansat en anden mand til jobbet. Han slukker sine sorger på nærmeste saloon i selskab med en forhenværende prostitueret. Et voldsomt opgør med kvindens elsker gør William Blake til morder. Alvorlig såret og med lovens lange arm i hælene, søger han tilflugt i ødemarken, hvor han møder indianeren Nobody.

Der bliver sendt bud efter en ny sherif, men han er faktisk kun blikkenslager, men hedder Marshall og får derfor jobbet.

Den polske rabbiner Avram Belinski stod ikke først i køen, da der blev delt hjerner ud. Alligevel udvælges han af overrabbineren til at udføre en vigtig mission, der bringer ham til San Francisco. Men Amerika er et stort land. Der er masser af plads at fare vild på og masser af mennesker, der ikke er Guds bedste børn. Nogle kunne oven i købet finde på at snøre en naiv jøde. Men ikke Tommy Lillard. Ikke fordi hans moral er specielt høj - han røver alt fra toge til banker - men hvis man først har slået følge, må man støtte hinanden gennem tykt og tyndt, gennem indianerangreb og diverse mordforsøg. Oplevelserne er så mange for den naive Avram, at han næsten er ved at miste troen - men også kun næsten.

I slutningen af 1800-tallet styres Mexico af penge, magt og korruption. Sara er datter af en rig bankmand, og Maria er vokset op blandt fattige landmænd. De har intet tilfælles, før Tyler Jackson fra New York Bank and Trust slår brutalt ned på begge deres familier, fordi det amerikanske togbanenet skal udvides til Mexico. Forenet i en fælles hævnaktion går de to piger i gang med at røve samtlige Bank and Trust-banker i hele regionen. Og snart kommer selv Tyler Jackson til at frygte de to smukke bankrøvere, kendt i hele landet som "Las Bandidas".

Historien om en romance mellem et meget umage par og den efterfølgende offentliggørelse af den i bogform. Filmen fortæller noget om hvordan én fjer bliver til fem høns og har nogle pointer her, men desværre fænger den ikke helt for alvor for det første fordi hovedpersonernes motiver aldrig bliver helt tydelige. Men udmærket lavet og ganske seværdig film. Kærlighedsscenerne mellem Bronson og Ireland har karakter af en slags voyeurisme, der er med til at give filmen en spændende tvetydighed.