Jack Skellington er Græskarmand i Halloweentown. Han er vellidt og god til sit arbejde, men det keder ham altid at skræmme menneskene til Halloween. En dag får han den ide, at Halloweentown skal kidnappe julemanden og holde jul på deres egen måde. Det går dog langtfra efter planen og samtidig venter et opgør med Jacks rival Oogie Boogie.

Alt ånder fred og lykke på Zarens palads - indtil den onde troldmand Rasputin kaster en forbandelse over kongefamilien. Oprøret bryder ud og den lille prinsesse Anastasia bliver forældreløs. Hun har ingen erindring om hvem hun eller hendes familie er. Hendes eneste spor er en nøgle til en spilledåse, som hun har fået af sin bedstemor. Det fører hende ud på et langt, spændende og farligt eventyr på vej til Paris sammen med den charmerende Dimitri og hundehvalpen Pooka. Stemmer: Meg Ryan John Cusack Kelsey Grammer Christopher Lloyd Hank Azaria Bernadette Peters Kirsten Dunst.

I thrilleren Last Night in Soho møder vi den unge designstuderende Eloise, som på magisk vis føres tilbage til London's vilde 60'er. Her "møder" hun den smukke Sandy, der drømmer om en karriere som sangerinde på en af byens hotteste natklubber. For Eloise bliver det både udmattende og farligt at være til stede i Sandys liv, og da det bliver med livet som indsats, må Eloise erkende at der er større kræfter på spil, end hun formår at bekæmpe. Golden Globe vinderen Anya Taylor-Joy ses i rollen som Sandy.

Roy (Woody Harrelson) og Jessie (Emily Mortimer) er det perfekte amerikanske par, som er på rejse fra Beijing til Moskva på den legendariske Transsibiriske ekspres. De bliver venner med et andet par, Carlos (Eduardo Noriega) og Abby (Kate Mara), som ikke er, hvad de fremstår som. Ufrivilligt bliver Roy og Jessie blandet ind i transport af stoffer og morderisk bedrag, da alle fire bliver mål for den tidligere KGB agent Grinkos (Ben Kingsley) efterforskning.

Med en grufuld flænsende lyd hamrer deres sejlbåd mod de skarpe klipper ud for en øde spansk kyststrækning. To af dem bliver fanget under vandlinen i det smadrede skrog. To af dem slipper mirakuløst i land og løber til en nærliggende fiskerlandsby for at hente hjælp. Men her er ingen hjælp at hente. De er kommet til Imboca. Hjemsted for Dagon"s diciple. Dagon Den Mægtige. Dagon Den Grusomme. Dagon Den Sultne. Alle fremmede ofres på Dagons alter. Mænd dør langsomt, skrigende i afsindig smerte. Flået levende. De ulykkelige kvinder får en endnu værre skæbne. De bliver brude. Besvangret af Dagon vokser hans afskyelige afkom i dem.

En kollision mellem et russisk passagertog og en militærtransport forårsager en atomeksplosion. Den amerikanske atomekspert Julia Kelly indser, at ulykken dækker over et tyveri af ni atomare sprænghoveder, og sammen med den uregerlige efterretningsagent Thomas Devoe kaster hun sig ud i en hæsblæsende jagt for at forhindre en terrorhandling, der kan koste tusindvis af menneskeliv.