Den nærige og hjerteløse Ebenezer Scrooge, bryder sig ikke om mennesker. Specielt ikke glade, venlige og fattige mennesker. For slet ikke at tale om julen! Tiden fuld af varme tanker, glæde og venskab… sådan noget humbug! Men julenat hjemsøges den onde Scrooge af ånder. Først kommer den forgangne juls ånd, og tager ham med til hans fortid. Senere dukker den nuværende juls ånd op, og viser Scrooge ting, der får hans hårde hjerte til at blive blødt. Spørgsmålet er, om Scrooge kan og vil ændre sig, og hvad vil han vinde ved at være sød? Svaret får han da han møder den kommende juls ånd.

Barndomsvenner Tracy Lord og C.K. Dexter Haven blev gift og hurtigt skilt, men C.K. prøver stadigt at vinde hende tilbage. Nu vil Tracy giftes igen, med en snedig men kedelig forretningsmand. Spy Magazine truer med at skrive en historie om hendes playboy-far, med mindre de får lov til at være med til brylluppet, og sender reporteren Mike Conners, som også falder for Tracy, og nu har hun tre mænd at vælge i mellem.

I 1947 lavede 20th Century Fox Miraklet på Manhattan, der skulle vise sig at blive den mest populære julefilm for generationer af amerikanere. Nu har John Hughes (bl.a. Alene Hjemme-filmene) produceret en moderne fortolkning af historien, der er nutidig, men alligevel stadig har bibeholdt den hjertevarme stemning. Den 6-årige Susan Walker bor alene med sin mor, Dorey, der er PR chef for stormagasinet Cole’s på Manhattan i New York. Lige før jul ansættes en rar ældre mand som julemand i stormagasinet. Hans skæg er ægte, men selv om Susan godt ved, at julemanden ikke eksisterer i virkeligheden, er der nu alligevel noget ved Mr. Kringle, der virker meget, meget anderledes… Richard Attenborough, Elizabeth Perkins, Dylan McDermott og Mara Wilson skal nok sørge for, at julestemningen vil brede sig overalt, hvor familier stadig er åbne for Miraklet på 34. gade

Bobby Garfield kunne umuligt vide, hvad advarslen gik ud på. Men inden den sommer, hvor han fylder 11 år, er ovre, finder han ud af det... og han mønstrer et mod og en overbærenhed, han aldrig havde troet, at han havde. Anthony Hopkins har hovedrollen i denne nostalgiske og atmosfærefyldte film, som foregår i en lille by i Connecticut i 1960. Han spiller Ted Brautigan, en mystisk, mentalt begavet enspænder, som bliver læremester og faderskikkelse for Bobby, da han benytter sig af drengens hjælp til at slippe af med de dunkle skikkelser, som prøver at få magten over Ted. Filmen er instrueret af Scott Hicks ("Shine") med manuskript af William Goldman ("Misery") baseret på Stephen Kings fortællinger. "Hearts in Atlantis" er "en helt vidunderlig film" (Joel Siegel, Good Morning America).

Poindexter og hans familie har ingen penge. Men hans kammerat har en plan, der kan skaffe dem de manglende penge. For den forhadte ejer af en stor skummel villa i udkanten af byen, har en uvurderlig møntsamling. Sammen bryder de ind i villaen - og møder grufulde, navnløse rædsler. For værten og hans kone har i årevis pint og holdt udkyldige børn indespærret i kælderen og forvandlet dem til grådige uhyrer i menneskeskikkelser.

Den populære komiker og Golden Globe® vinder* Tim Allen, er brillant idenne magiske filmsucces fra Disney. Da den rigtige julemand falder ned fra Scott Calvins tag, overtaler Scotts søn Charlie, ham til at overtage jobbet som julemand. Med otte rensdyr på vej mod Nordpolen, bliver det starten på et helt utroligt eventyr. Snart finder de ud af, at den, der har julemandens dragt på, også har alle hans pligter. Og i løbet af året begynder også både maven og skægget at vokse, hvilket er svært at vænne sig til for Scott. Og spørgsmålet er,hvordan reagerer familien, vennerne og kollegaerne og vil de tro han harmistet forstanden? Nordpolens allerbedst bevarede hemmelighed afsløres i denne varme Disney komedie, som kan nydes hele året rundt! *Bedste mandlige skuespiller (“Ti Tommelfingre”)

Vi følger et søskendepar, der mødes op efter mange års adskillelse, og tager sammen på en rejse rundt i Europa.

Da Lindsey bliver kæreste med Ben, er hun sikker på, at hun har mødt den perfekte fyr. Men snart går det op for Lindsey, at hun har en rival. Der er noget, der betyder mindst lige så meget for Ben, som hun gør - nemlig baseball. Ben er glødende fan af baseballholdet Boston Red Sox. Han følger dem i tykt og tyndt - i medgang og modgang. Er der plads til både Red Sox og Lindsey i hans liv?

Meget har ændret sig siden Vada gav Thomas J. sit første kys. Hendes far har giftet sig igen. Hendes stedmor er højgravid, og Vada har måttet rykke ud af sit værelse for at give plads til den lille. I skolen får Vada til opgave at skrive om en interessant person, hun aldrig har mødt. Og snart er Vada på vej til Los Angeles for at grave i sin afdøde mors fortid. Det bliver begyndelsen på et vidunderligt eventyr - og et møde med Nick og kærligheden.

To universitetsstuderende, en stivnakkede overklassefyr og en frisindet kunstnertype, forelsker sig i hinanden og beviser at modsætninger tiltrækkes. En romantisk komedie om den første forelskelse og de trængsler, det medfører.