Det er tidligt i det 20. århundrede, og to unge Cambridge-studerende, Clive og Maurice, forelsker sig i hinanden. Clive indser, at det ikke vil fungere, hvis ikke han vil tabe al anseelse i sine sociale kredse, og afslutter forholdet for at gifte sig og stifte familie. Man da Maurice kommer for at bo hos Clive og hans kone, blusser dramaet op, fordi Maurice finder ny kærlighed i skovfogedens favn. Maurice er et klassisk James Ivory-drama.

I denne forunderlige, romantiske komedie om kærlighed og skæbne leder en ung fyr, der skriver lykønskningskort, håbløst og hjælpeløst efter sin drømmepige… og hans nye kollega, Summer Finn, er måske den helt rette. Men de 500 dage, deres utraditionelle forhold varer, afslører (i tilfældig rækkefølge), at vejen til lykke kan være uforudsigelig, ukontrollerbar – og utrolig sjov!

I kolonitidens Indien betaler de indiske bønder skat til de britiske koloniherrer. Et år bliver skatten fordoblet, samtidig med at tørken sætter ind, og de fattige bønder har ingen mulighed for at betale skatten og samtidig overleve. De indgår nu en handel med den britiske kommandant. Der skal spilles en cricketkamp mellem briter og indere. Vinder briterne tredobles skatten. Vinder inderne fritages hele provinsen for skat i tre år. Problemet er bare, at de indiske bønder aldrig har prøvet at spille cricket før.

Tre politimænd arbejder i samme distrikt i Brooklyn, men de kender ikke hinanden. Eddie Dugan er en uge fra pensionen, men har set så meget kriminalitet og armod, at han drikker og er blevet desillusioneret. Tango har været undercover så længe, at han er kommet i tvivl om, hvorvidt hans loyalitet er hos kollegerne eller hos hans ven, narkohandleren Caz. Og narkobetjenten Sal kæmper med fristelsen for at score nogle af de narkopenge, der kunne sikre hans familie et bedre liv. Da politiet sætter ind mod et berygtet boligområde, hvor der bliver handlet masser af stoffer, ryger de alle tre ind i en usund spiral af vold og korruption.

Viva, der er baseret på et brev sendt til Penthouse i 1969, fortæller historien om Barbi, en naiv husmor, der drager ud for at opleve den seksuelle revolution. Sammen med sin veninde Sheila oplever hun alt lige fra ældre kvinder på jagt efter ungt kød over lesbiske supermodeller til deciderede orgier. Tilsæt desuden ingredienser som en homoseksuel frisør, et funky soundtrack og musicalindslag, og du har formlen på en rygende hot kultfilm. Med sit forrygende og gennemførte 70'er look og nøgne kvinder vækker Viva minder om tidligere film af provokatører som John Waters og Russ Meyer.