Den berømte og berygtede arkæolog og eventyrer Dr. Indiana Jones bliver hyret af dem amerikanske regering til at finde den tabte Ark. Arken skulle efter sigende indeholde enorme okkulte kræfter og vil derfor måske være det ultimative våben i den forestående 2. Verdenskrig. Men Adolf Hitler har også hørt om arken og sender ondskabsfulde lakajer ud for at sikre sig skatten.

I fremtidens England sidder det totalitære styre solidt på magten. Tilfældigheder bringer den unge uskyldige Evey i hænderne på det frygtede hemmelige politi, så det er heldigt at den maskerede frihedskæmper V. kan befri hende. Den mystiske kappeklædte hævner har nemlig sat sig for at gøre kål på det voldelige styre med alle tilgængelige midler, og inden længe er også Evey dybt involveret i en kamp på liv og død.

Den charmerende kaptajn Jack Sparrow er tilbage, og han har en blodsgæld han skal betale, da han har solgt sin sjæl til Davy Jones, kaptajnen på Den Flyvende Hollænder. Will Turner er blevet anklaget for at være pirat og Elizabeth Swann, er blevet spærret inde for at hjælpe Jack Sparrow med at flygte, og denne gang har Lord Beckett rigtig fået krammet på dem og gennem dem, vil han fange Jack Sparrow og selv få fingrene i den sagnomspundne Død Mands Kiste!

Året er 1935. Indiana Jones ankommer til Indien, der stadig hører under britisk styre. Han er blevet bedt om at finde nogle ædle, antikke juveler. I sin jagt på skatten støder han på en hemmelig sekt, der holder slaver og ofrer mennesker.

Willow er landmand men vil hellere være troldmand. Madmartigan er en fantastisk sværdkæmper men også en smule svær at styre. Sammen begynder de to en farefuld færd gennem det krigshærgede land fuld af magi og monstre for at redde verden fra den onde troldkvinde Bavmorda klør.

Stanley Ipkiss er en rigtig flink fyr, der absolut ikke har det store held med pigerne. Stanley finder en gammel træmaske i en flod, og han forvandles til The Mask.

En gigantisk asteroide har kurs mod Jorden. Hvis den rammer, er det godnat med kloden. Der er kun én ting at gøre - asteroiden må sprænges i stumper og stykker. Den barske borebisse Harry S. Stamper og hans håndgangne mænd får til opgave at lande på asteroiden, bore et dybt hul og smide en atombombe ned i hullet. Det er ikke nogen ufarlig mission, men hvad gør man ikke for at redde verden.

London, 1888. Mary Kelly og hendes venner lever i nød og elendighed på gaden i London. En dag bliver deres veninde Ann kidnappet og snart efter myrdes Polly. Snart står det klart en de jages én for én. Den talentfulde inspektør Abberline bliver dybt involveret i sagen og knytter nære bånd til Mary. Da han nærmer sig sandheden, står det klart, at morderen ikke giver op uden kamp.

Den hemmelige britiske agent James Bond må i aktion, da et Nato-fly med to atombomber ombord bliver bortført af forbrydersyndikatet Spectre. Hvis Nato vil have bomberne retur, skal Vesten betale 300 millioner engelske pund i løsesum, ellers bliver to britiske storbyer sprunget i luften! Jagten på forbryderne leder James Bond til Nassau på Bahamas, hvor han konfronteres med rigmanden Emilio Largo og hans smukke kone, Domino. Vil det lykkes Bond at sætte Spectre ud af spillet, inden det er for sent?

Det opdages, at en stor flåde af rumvæsener er på vej mod jorden fra Mars. Den amerikanske præsident gør sig klar til at tage imod dem, da han anser dem for venligtsindede - men dér tager han fejl. De har derimod tænkt sig at invadere jorden og lave rav i den.

Den hemmelige britiske agent James Bond undersøger snyderi med hestevæddeløb, og det fører ham på sporet af den ondsindede industrifyrste Max Zorin. Den skruppelløse rigmand vil fremprovokere et jordskælv, som vil oversvømme Silicon Valley og give ham kontrollen med den globale produktion af mikrochips til computere. Bond sætter alt ind på at stoppe Zorin og jagten fører ham fra Eiffeltårnet i Paris til toppen af Golden Gate-broen i San Francisco. Vil det lykkes Bond at stoppe Zorin inden han får myrdet millioner af mennesker?

Planeten Dune er en storslået, men truende og dramatisk verden. Vi befinder os 10.000 år ude i fremtiden. Gigantiske, kilometerlange uhyrer spiser mennesker, som var de insekter. Sandstorme forvandler kød til støv på sekunder. Mord bliver begået for en dråbe vand. Men Dune har noget, som lokker turisterne til. Det er det vanedannende og livsforlængende krydderi "Melange", som er nøglen til evig ungdom, og som gør det muligt at rejse rundt i tiden.