Den 26. november 1956 ankommer Fidel Castro og 80 andre oprørere med båd til Cuba. Blandt disse er den argentinske læge Ernesto 'Che' Guevara, der ligesom Castro drømmer om at styrte diktatoren Fulgencio Batista. Che beviser under de efterfølgende kamphandlinger, at han er en ekspert i guerillakrig. Han stiger hurtigt i graderne i oprørshæren, og snart er han en revolutionshelt blandt de lokale cubanere.
Vi følger den sorte, selvsikre og storsnakkende bokser Cassius Clay, som bliver et forbillede for den sorte del af USA's befolkning under navnet Muhammad Ali. Han konverterer til islam og bliver frataget sin titel som verdensmester i sværvægt, fordi han nægter at gøre militærtjeneste i Vietnam. Alis kamp for at vinde sin titel tilbage kulminerer i Zaire, hvor han kæmper mod George Foreman.
En af alle tiders mest romantiske film er også stadig en af alle tiders mest populære film. Denne inderlige fortælling fra 1970 om et livs kærlighed – Paramounts indtil da største filmsucces - blev nomineret til syv Oscars (bl.a. for Bedste film) og vandt én for Francis Lais storslåede filmmusik. Under filmatiseringen af Love Story vidste filmselskaberne, at de havde fat i noget særligt – så særligt, at Erich Segal samtidig baserede sin bestseller-roman på sit eget manuskript. Stjernerne Ryan O'Neal og Ali MacGraw blev begge nomineret til en Oscar og fik øjeblikkelig succes med deres intense portrætter af et ungt par, som går på tværs af sociale skel, gifter sig og til sidst stilles over for den største krise af alle.
Charlie Bartlett har indtil videre tilbragt hele sin skoletid på landets bedste privatskoler, men da han afsløres i at forfalske id-kort til sine kammerater, hjælper ikke engang hans mors betydelige formue længere. Han ryger ud og lige ind på et almindeligt kommunalt gymnasium, Western Summit High, der er befolket af alle mulige low lives, der slår først - og glemmer at spørge bagefter. Men ved et tilfælde går det op for Charlie, at han kan få alle mulige former for medicin for at klare sit nye traumatiske liv, og så er butikken ellers åben. Pludselig er Charlie skolens mest populære fyr. Med tasken fuld af spændende medicin og en skarp hjerne fuld af lommepsykologi bliver Charlie elevernes svar på alle deres problemer - men samtidig kommer han også øverst på hadelisten for skolens neurotiske rektor Gardner. Uheldigvis har Gardner selv en meget lækker datter på skolen, og heller ikke der er Charlie den, der holder sig tilbage.
Den cubanske revolutionshelt Che Guevara er både berømt og magtfuld, da han pludselig forsvinder fra øen. Han er nemlig taget til Bolivia for at organisere en revolution sammen med nogle af sine cubanske kammerater. Hans offervilje og idealisme er ikke nok til at sikre, at projektet bliver gennemført med succes, men det er med til efterfølgende at gøre ham til et symbol for heltemod verden over.
Frankrig stander i våde efter at have ligget i krig mod England i næsten hundrede år. I 1429 hævder den unge, ulærde bondepige Jeanne, at hun er kaldet af Gud til at frelse Frankrig. Efter bemærkelsesværdige militære sejre og befrielsen af byerne Orléans og Reims tyder meget på, at hun har ret, men har den nykronede konge brug for en patriotisk helgeninde?
Clifford Irving er frustreret over ikke at kunne få udgivet sin seneste roman. En magasinforside med den excentriske millionær Howard Hughes inspirerer ham til at bilde sit forlag ind, at Hughes har valgt ham til at skrive sine erindringer. Sammen med sin ven Dick producerer han et forfalsket brev, der skal sikre et stort forskud fra forlaget. På trods af skeptiske miner, så er Irving snart i gang med at skrive den intetanende millionærs biografi
Det er mænd med store cigarer, der trækker i trådene i den professionelle bokseverden. Kvinder er kun kærester, staffage eller assistenter. Det vil sige - lige indtil Jackie Kallen træder ind i arenaen. Med en dyb kærlighed til boksesporten ærgrer det hende at se bagmændenes kyniske udnyttelse af bokserne, og en dag, da hun bliver tilstrækkeligt provokeret, tager hun mod udfordringen fra promotoren Sam LaRocca og starter for sig selv. Men en ting er at finde en lovende bokser - bogstavelig talt på gaden, hvor den upolerede muskelmand Luther fanger hendes øje - en anden ting er at skaffe ham en professionel match.