Fra Paris' barske og kummerlige gader til det strålende rampelys i New Yorks mest glamorøse koncerthaller. Edith Piafs liv var en konstant kamp for at synge og overleve, at leve og at elske. Hun voksede op i dyb fattigdom, omgivet af ludere og alfonser, og hendes magiske stemme gjorde hende til stjerne på begge sider af Atlanten. Hendes lidenskabelige affærer og venskaber med tidens største navne – Yves Montand, Jean Cocteau, Charles Aznavour, bokseren Marcel Cerdan, Malene Dietrich – gjorde hende landskendt ligesom hendes uforglemmelige live-optrædener og smukke fortolkninger af sange, der gjorde hende berømt over hele verden: La Vie en Rose, Milord, Hymn to Love og mange flere. Filmen fortæller livshistorien om Edith Piaf, Spurven, som hun blev kaldt, der i sit dristige forsøg på at tæmme sin tragiske skæbne, kom til at flyve så højt, at hun brændte sine vinger.

Musiker og producer Ike Turner opdager sangfuglen Tina. De bliver gift og Ike gør hende til en af poppens største stjerner. Men Ike har det svært med Tinas berømmelse og afsløre voldelige tendenser. Efterhånden som volden tager til forsøger Tina at bryde med sin mand og mentor.

Deloris er sanger i Reno og kæreste med den lokale gangster Vince. En dag ser hun Vince begå et brutalt mord og må søge tilflugt hos politiet. For bedst at beskytte deres vidne bliver Deloris forklædt som nonne og placeret på et kloster. Men den tidligere bar-sangerinde vil ikke indordne sig de strikse regler og imens er Vinde på sporet af sin ex.

Sangerinden Rose har rivende succes på scenen. Men berømmelsen giver også et pres som Rose har svært ved at stå imod, og alkohol og stoffer spiller en stadig større rolle i hendes liv. Hendes kæreste Huston forsøger forgæves at bringe hende på ret køl, men Rose synes at bevæge sig stødt mod afgrunden.

Familiefilmen 'Bølle på eventyr' handler om den forkælede hund Bølle, der lige siden han var hvalp, har levet et overdådigt liv i et stort palæ. Da Bølles velhavende ejer dør, står han for første gang på egne poter i en ny og skræmmende verden, hvor han pludseligt er blevet til den lille grimme ælling. Samtidig ansætter grådige slægtninge en uærlig og excentrisk hundefanger til at finde Bølle, som i mellemtiden har fundet ud af, at han skal arve den gamle dame. Bølles flugt fra hundefangeren fører ham til mødet med den barske og hjemløs hund Rousey, som lærer Bølle smarte kneb i den virkelige verden, og den 18-årige musiker Zoe, der kæmper for at finde sin plads i verden. På deres egen unikke måde hjælper både Zoe og Rosey Bølle med at finde ud af, hvad der betyder mest her i livet: Ikke alt det, du har - men hvem du i virkelighenden er.

Uromageren Danny dropper ud af skolen for at hjælpe sin far. Godt i gang med en kriminel løbebane ser fremtiden ikke alt for lys ud for Danny, men heldigvis kan knægten synge og får job hos bundreelle barejer Charlie. Desværre har den lokale gangsterchef også fået øjnene op for Dannys talent, og han skyer ingen midler for at få fat i Danny.

Lucky Jackson kommer til byen med sin bil på slæb – bogstaveligt talt. For at kunne deltage i det allerførste Las Vegas Grand Prix må han skaffe penge nok til at købe en ny motor. Det lykkes ham at skaffe pengene, men han mister dem igen, da hotellets svømmeinstruktør distraherer ham. Skal Lucky tage hjem med halen mellem benene, eller kan lykken stadigt nå at vende?

Deke Rivers (Elvis Presley) kører lastbil og har en stemme og en udstråling, der gør kvinderne bløde i knæene. Det opdager manageren Glenda Markle, og hun hyrer ham derfor som forsanger til sit band. Sød musik opstår mellem Deke og Susan, der er sangerinde i gruppen. Deke er snart en kæmpe succes, men hans svingende hofter og våde blik vækker en del opsigt i sydstaterne, hvor gruppen optræder. Og ikke kun på den gode måde.