I krigstid er det enhver officers ret og pligt at flygte, hvis han skulle blive fanget. Det tager Virgil Hilts og andre allierede officerer meget alvorligt, og da tyskerne placerer flugteksperterne i samme lejr, giver det dem mulighed for at planlægge en usædvanlig masseflugt.
Jet Li spiller hovedrollen i denne action-fyldte martial arts-film, der er baseret på den virkelige historie om den kinesiske legende Huo Yuanja, der i begyndelsen af 1900-tallet modsatte sid udenlandske stormagter og med sin formidable kampsports-teknik forsvarede Kinas ære.
Atleten Diana Nyad sætter sig som 60-årig for at opfylde en næsten umulig drøm, hun har haft hele livet: at svømme fra Cuba til Florida over mere end 160 km åbent hav.
Sovjetunionen 1953: Kommunistpartiets top går i panik, da deres øverste leder og diktator, Josef Stalin, pludselig falder om og dør. For hvem skal nu regere nationen? Den naturlige efterfølger, Georgij Malenkov, har rygrad som en karklud. Chefen for sikkerhedspartiet, Lavrentij Berija, og Nikita Khrusjtjov, sker derimod ikke mange midler i deres kamp for at erobre magten.
Ron Kovic er en ægte amerikaner: Patriotisk, intelligent og god til sport. Selvfølgelig melder han sig til Vietnamkrigen for at tjene sit land. Men da han bliver såret og paralyseret fra navlen og ned, styrter hans verden i grus. Efter en tid med druk og selvynk melder veteranen sig under antikrigsbevægelsens faner.
En dag i 1972 styrter et fly ned i en uvejsom del af Andesbjergene. Kun en lille gruppe passagerer overlever og forsøger at skærme sig mod kulden i flyvraget. Men hjælpen kommer ikke og maden slipper hurtigt op. Til sidst er eneste udvej at spise de døde.
I 1789 er Bligh kaptajn på krigsskibet H.M.S. Bounty. Bligh er benhård og sætter disciplin højere end noget andet om bord. Men mændene vil hellere slappe af med de indfødte piger på Tahiti, og inden længe trækker det op til konfrontation mellem Blich og officererne på den ene side og skibets øvrige besætning på den anden.
Året er 1542. Martin Guerre vender tilbage til sin familie i en lille hyggelig fransk landsby efter 8 år i krig. Familien og specielt hans kone undrer sig over Martins opførsel. Han plejede nemlig at være sur og indadvendt, men nu er Martin pludselig glad og imødekommende! Han er en forandret mand. Eller er han nu også det? Hvad nu, hvis det slet ikke er Martin Guerre, der er vendt tilbage fra krigen?
Fiskeren Billy Tyne og hans mandskab tager ud på havet for at fange sværdfisk. Der er en storm under opsejling, men Tyne er sikker på, at han kan sejle fra den. Der er dog en ting, Tyne ikke ved. Nemlig, at der ikke kun er ét, men hele tre enorme uvejr på vej mod området. Og snart befinder kutteren sig midt i århundredets storm.