Kan en dumdristig, ung filmmand, der ved et uheld kommer til at myrde en manuskriptforfatter, slippe af sted med mord? Kun i Hollywood...

Ved en tilfældighed finder de to brødre Hank og Jacob og deres ven Lou et nedstyrtet fly i det øde Michigan. I flyet ligger en død pilot og fire millioner dollars i kontanter? De tre beslutter at beholde pengene og aftaler, ikke at bruge dem, før tingene falder til ro. Men det gør tingene slet ikke!. Samtidig begynder de tre at mistænke hinanden for ikke at kunne holde tæt. Nettet strammes om dem. Et net af løgne, forræderi og mord!. En åndeløs spændende historie om tre mænds grådighed baseret på Scott B. Smiths bestseller.

I 1879 bliver professor James Murray formand for den komité, der står for udgivelsen af den første udgave af The Oxford English Dictionary. Men komitéen opdager, at over 10.000 ord er blevet indsendt af én mand, William Minor - som viser sig at være dømt for mord og indsat i en anstalt for sindssyge forbrydere. Baseret på virkelige hændelser.

En ung forfatter takker modvilligt ja til en ny opgave. Den tidligere britiske premierminister Adam Lang har brug for hjælp til sine erindringer, for den forrige skribent er just død i en tragisk ulykke. Inden længe er forfatteren hvirvlet ind i en politisk, seksuel og litterær malstrøm. Har Lang i virkeligheden arbejdet for CIA, mens han var premierminister?

Jack Ryan, der har trukket sig fra sit job som analytiker i CIA, er rejst til London for at feriere lidt sammen med sin hustru Cathy og deres datter. Familieidyllen bliver imidlertid pludselig afbrudt, da Ryan uden for Buckingham Palace må forpurre et irsk terrorangreb imod et vigtigt medlem af den engelske kongefamilie. Ryan bliver dagens helt, men hans impulsive handling får konsekvenser, som han ikke havde drømt om, da den fanatiske terrorist Sean Miller snart retter et angreb imod Jack Ryans egen familie.

Karriereadvokaten Claire og hendes mand Tom, en succesfuld entreprenør, lever et idyllisk liv og planlægger at få børn. En dag har parret indbrud og kort efter arresteres Tom af FBI og anklages for under en hemmelig militæroperation at have myrdet civile under sit rigtige navn Ronald Chapman. Tom indrømmer at have levet 15 år under falsk identitet, men hævder også, at han er gjort til syndebuk. Claire tror på sin mand, men for at forsvare ham ved en militærdomstol, søger hun hjælp hos Charlie Grimes, et ’wild card’ , der tidligere selv faldt i unåde ved militæret.

I filmen 'The November Man' spiller Pierce Brosnan en tidligere CIA-agent, der må stå ansigt til ansigt med sin tidligere elev i et dødsensfarligt plot, der også omhandler højtstående ansatte i CIA og det russisk præsidentvalg.

Rose bliver sendt til Bornholm til en afskedsreception for en af Mørcks venner og forhenværende kolleger. På Bornholm rodes den nyforlovede Carl Mørck, Assad og Rose rodet ind i en gammel sag om drabet på en ung pige. Man opdager en sammenhæng mellem den lokale politikreds og en soldyrkende kult, og så må Carl Mørck tage del i opklaringen.

Når mørket falder på, afslører Hill House sin forfærdelige hemmelighed. Tør du være med? Hvad er det, der skaber angst, nagler dig fast til stolen og giver dig gåsehud? I denne hårrejsende gyserhistorie er det blændende skuespilpræstationer kombineret med helt fantastiske specialeffekter. Theo, Nell og Luke deltager i et forskningsprojekt om søvnløshed. Tror de. I virkeligheden er de indbudt til det skrækindjagende og fascinerende Hill House under falske forudsætninger. Forskningsprojektet handler egentlig om angst, og stedet, som Dr. Marrow har valgt, er glimrende. Spørgsmålet er bare, om ikke husets skrækfyldte fortid gør øvelserne mere afskyelige, end han havde tænkt sig. Og hvorfor føler Nell en så sælsom dragning til stedet? Er der en forbindelse mellem Nell og de frygtelige hemmeligheder, som Hill House har gemt på så længe...?

Hustleren Jack Ryan får job som dommer Walter Crewes personlige oppasser på Hawaii. Solen skinner, der er penge på kontoen, og Jack nyder livet, indtil han møder og forelsker sig i den nuttede Nancy. Hun er nemlig sendt ud af byggespekulanten Ray Ritchie, der er en af dommer Walters gamle fjender. Pludselig er livet ikke længere så enkelt for Jack.

Betjenten Edward Malus indvilliger i at hjælpe sin tidligere kæreste med at finde hendes datter, der er forsvundet på mystisk vis. Eftersøgningen bringer ham til øen Summersisle ved Maines kyst, beboet af en umiddelbar idyllisk og primitiv kultur. Men mange ting er ikke, som de burde være. Ingen vil vedkende sig pigens forsvinden, og Edward opdager langsomt, at under overfladen skjuler øen frygtelige sandheder. For hvert skridt, der bringer ham tættere på pigen, træder han samtidig ufrivilligt ind i en mystificeret og hedensk kultur. Efterhånden som Edward fortsætter sin søgen, opdager han den skræmmende sandhed om øens indbyggere, deres umenneskelige ritualer og hemmeligheden om "the wicker man".