Landon Carter nyder livet som skolens populæreste dreng, indtil han er involveret i et uheld, hvor en anden dreng bliver paralyseret. Landon bliver dømt til samfundstjeneste og deltagelse i skolens dramaklub. Gennem sit ufrivillige miljøskifte møder han den religiøse præstedatter Jane. De to forelsker sig, men hverken Landons eller Janes bagland syntes særlig godt om alliancen.

Brian Roberts (Michael York) er engelsk sprogstudent. Han ankommer i begyndelsen af 30'erne til Berlin og indlogerer sig på et pensionat, hvor han får Sally Bowles (Liza Minnelli) som nabo. Sally er sangerinde i "The Kit Kat Klub" – et springbræt til den filmkarriere, hun drømmer om. Stemningen er på én gang hektisk og uvirkelig. I Kit Kat Klub er der fuld tryk på det ubekymrede natteliv. Udenfor kaster det dystre hagekors sine truende skygger ud over hele byen. Sortklædte bøller drager hærgende gennem Berlin. Alle, der ikke bøjer sig for nazisternes magt, er i fare.Men Brian har alt for travlt med at nyde livet sammen med Sally til at bemærke faresignalerne. Og i kabaréten er der ingen problemer, dem lægger man fra sig i garderoben!

"Milk" er den virkelige historie om bøsserettighedsforkæmperen, politikeren, ikonet, helten og fænomenet Harvey Milk. Hans liv ændrede historien, og hans mod ændrede mange menneskers liv. Harvey Milk var den første erklærede homoseksuelle politiker, der blev valgt til et offentligt embede i USA. Stedet var San Francisco og året var 1977 - Harvey Milk stod på randen af en ny tid og havde selv skabt et politisk gennembrud for homoseksuelles rettigheder og menneskerettigheder generelt. Kort tid efter valget blev Milk dræbt, skudt ned af en rival til embedet.

Et biluheld efterlader læreren Justin McLeod stærkt skamferet. For at slikke sårene trækker han sig tilbage til et liv som eneboer i Maine. En dag banker den lokale dreng Charles på døren og beder om undervisning, og efterhånden bliver de to venner. Både forældrene og det politi er stærkt mistænksomme over for den mærkelige mand, og skumle rygter kommer i omløb

Under en mindehøjtidelighed for japanske soldater, der faldt under 2. verdenskrig, møder Mr. Miyagi sin gamle kommandørs barnebarn Julie. Hun er en vred, ung dame, der kæmper med smerten over at have mistet begge sine forældre i en ulykke. Hun har problemer med sine bedsteforældre og med sine skolekammerater. Mr. Miyagi beslutter sig for at tage hende under sin vinge og lære hende karate, så hun kan få kontrol over sine følelser og komme tilbage på den rette vej.