Thelma og Louise er godt trætte af deres mænd, og nu er det slut med at blive taget for givet. Så de to kvinder beslutter sig for at tage på en rask lille pigeweekend, som dog ikke går helt som forventet. De møder en mand, der ikke respekterer en kvindes nej, og så er de på flugt fra politiet.

Ghost World er tiden fra high school slutter og fremefter - en tid som to veninder med let kynisk distance går hastigt i møde. Deres veje skilles og voksenlivet står for alvor og banker på.

Under det tætte løv og glimtvise solskin i en regnskov i Rwanda trives en bjerggorillafamilie med samvær og leg. Sammen med dem er en kvinde, som efterligner deres bevægelser, foregiver at tygge blade og bliver accepteret af gruppens dominerende han. Den kvinde hedder Dian Fossey. Abeeksperten Fosseys bemærkelsesværdige pionerarbejde bliver skildret i denne film instrueret af Michael Apted, som hovedsagelig er indspillet i bjerggorillaernes eget miljø. Med en præstation, der indbragte hende en Golden Globe-pris for bedste skuespillerinde, skildrer Sigourney Weaver den karismatiske Fossey, som var drevet af en egenrådighed, der både var hendes styrke … og måske førte til det tragiske mord på hende. Et liv der endte alt for hurtigt.

13 årige Jenna er dødtræt af at være teenager. Det eneste hun ønsker er at blive voksen i en fart. I amerikanske film skal man dog passe på hvad man ønsker sig, for det viser sig faktisk at Jenna på mystisk vis pludselig har tryllet sig ind i fremtiden og er nu ikke længere er en bumset teenager, men en laber, succesfuld moderedaktør – på 30 år! Total forvirret og fortvivlet opsøger hun sin bedste ven Matt (fra da hun var 13). Desværre viser det sig at Matt egentlig ikke er interesseret i at hjælpe hende, da de faktisk ikke har været venner de sidste 17 år. Jenna går nu i gang med at finde ud af hvad der er sket de sidste 17 år, og til hendes fortvivlelse viser det sig, at ikke alt er som hun havde ønsket.

Denne film er baseret på Mauryan-dynastiets prins Asokas liv og skildrer en mands forvandling fra en hævngerrig kriger til en legendarisk leder og underviser i buddhisme.

Tre kvinder, Jane, Robin og Holly ender af forskellige personlige grunde i den samme bil på de amerikanske landeveje. Jane, lesbisk musiker, har fået nok af New York, og vil prøve lykken i L.A. Hendes veninde Holly, forlader sin narkoman-kæreste Nick, og tager med ud i det blå. Robin er den hvide overklassepige, som tilsyneladende ikke har noget mål med sin rejse. Da Nick findes død i sit hjem, begynder turen at ligne en flugt. Men det er ikke det eneste problem den lille flok har.

Følg de fire bedste veninder, da de når frem til afslutningen på deres første år på college og tager hul på en begivenhedsrig sommer. Bridget (Blake Lively) rejser til Tyrkiet for at deltage i en arkæologisk udgravning. Carmen (America Ferrera) kaster sig ud i den hektiske og kreative teaterverden i Vermont. Lena (Alexis Bledel) finder ny kærlighed og gamle hjertesorger på Rhode Island School of Design. Og i the Big Apple tager Tibby (Amber Tamblyn) et stort skridt i hendes og Brians forhold. Romantik, latter, tårer og et par jeans, der binder de fire piger tæt sammen, selv når de er langt fra hinanden alle ingredienser er med i denne skønne toer baseret på Ann Brashares bestseller. Pasformen er perfekt!

Abby er en lidt genert dyrlæge med eget radio-talkshow, hvor hun sprudler og charmer de lyttere, der ringer ind og beder om gode råd. Men når det kommer til personlig fysisk kontakt i almindelighed ? og mænd i særdeleshed ? er Abby betydeligt mere stille og tilbageholdende. Så da Brian forelsker sig i hendes stemme i radioen og inviterer hende på en date, beder Abby sin smukke nabo, Noelle om at gå i stedet for. Det bliver starten på en lang række forvekslinger og forviklinger, for mens Abby og Brian blev tiltrukket af hinanden via telefonen, bliver Noelle forelsket i Brian i virkeligheden.

Jack Friar (Samuel L. Jackson) er en dreven storby-detektiv, der kan lugte ballade på flere kilometers afstand. Men hans indbyggede alarm svigter, da han intetanende vader ind i en bank midt i et røveri. Fanget! Mens banden højlydt skændes om hvorvidt strømer-svinet gør bedst gavn som levende gidsel eller som afskrækkende lig, arbejder Friars hjerne på højtryk. Den ubekendte faktor er hans fangevogter. Hun ser forresten forbandet godt ud, indrømmer han modstræbende over for sig selv. Sig mig? sidder tøsen ikke der og flirter med ham? Åbenlyst og skamløst. Men Friar er trods alt for rutineret til at bide på maddingen i form at hendes lokkende krop og tasken med de mange dollars. Det burde han i hvert fald være...