Den unge kvinde Rachel overlever nazisternes erobring af Holland, men det gør det meste af hendes familie ikke. Rachel er fast besluttet på at hævne sin familie, og hun går ind i modstandsbevægelsen. Hun får infiltreret den tyske naziledelse i Holland, og så er der et regnskab, der skal gøres op.

Det tyskbesatte Holland, 1945. I en sneklædt landsby drømmer Michiel på 14 om at slutte sig til modstandsbevægelsen. Da han hjælper en såret britisk faldskærmssoldat, får han sit ønske opfyldt. Men Michiels eventyrlyst forandres snart til frygt og desperation. Omstændighederne tvinger ham til at gribe til handling, men hvem blandt de voksne i landsbyen kan han stole på?

I 1600-tallets Amsterdam bliver den forældreløse Sophia tvangsgift med den rige handelsmand Cornelis Sandvoort. Snart indleder hun en affære med den unge maler Jan, der er blevet hyret til at portrættere hende. I håb om at slippe ud af Sandvoort's greb sætter de elskende alt på højkant og kaster sig over det hektiske marked for tulipanløg. Håbet er, at det rette løg vil indtjene dem en formue og købe deres frihed.