En psykopat, bortfører og brutalt myrder unge kvinder. I et forsøg på at fange ham, sender FBI agent Clarice Starling ind i fængslet for at interviewe den sindssyge psykiater dr. Hannibal Lecter, som muligvis kan give dem et fingerpeg om morderen. Den geniale Lecter, der har fået smag for kannibalisme, vil kun hjælpe Starling, hvis hun til gengæld afslører detaljer om sit eget liv. Et forhold som tvinger Starling til at stå ansigt til ansigt med sine indre dæmoner...

Bilforhandleren Jerry Lundegaard er i økonomiske vanskeligheder. For at løse problemet hyrer han to forbrydere til kidnappe sin egen kone. Da hans svigerfar er stenrig, så håber Jerry, at han kan få en klækkelig løsesum. Snart viser det sig at han har allieret sig med to af Minnesotas mest uduelige fyre. Det bliver ikke bedre for Jerry, da den snarådige politkvinde Marge Gunderson begynder at kigge på sagen.

Charlie opdager ved sin fars død, at han ikke skal arve familieformuen. Overraskelsen bliver ikke mindre, da det viser sig, at arven går til en hidtil ukendt storebror, som oven i købet er autist. Charlie bortfører resolut sin autistiske bror for at få de penge, der tilkommer ham, men mødet med den ukendte bror bringer minder frem, og Charlie undergår en forvandling.

Thelma og Louise er godt trætte af deres mænd, og nu er det slut med at blive taget for givet. Så de to kvinder beslutter sig for at tage på en rask lille pigeweekend, som dog ikke går helt som forventet. De møder en mand, der ikke respekterer en kvindes nej, og så er de på flugt fra politiet.

Nicholas Garrigan er en nyuddannet, idealistisk, rejselysten skotsk læge der ønsker at bruge sin uddannelse på at opleve verden. Hvad der i første omgang virker som en kombination af tilfældighed og held fører ham til Uganda og til mødet med en af verdens mest babariske figurer: IDI AMIN. Det bliver et uigenkaldeligt, indviklet, fascinerende og skæbnesbetonet møde med 70’ernes selvudpegede nyudnævnte præsident for Uganda. Præsident Amin udnævner med tiden Garrigan som sin personlige læge og nærmeste fortrolige rådgiver. Snart oplever Garrigan Amins utilregnelige og ukontrollerede vildskab og brutale handlinger – og sin egen ufrivillige deltagelse heri. Det er et spørgsmål om tid, hvis Garrigan skal undslippe Amin og komme levende ud af Uganda.

Døgnet rundt kredser de to teenageknægtes fantasier om tre sunde ting: sex, sex og sex. Men de 17-årige venners drømme rykker tæt på virkeligheden, da en moden, sensuel 28-årige kvinde overrasker dem med bukserne nede ved at tage imod deres overmodige tilbud om at holde badeferie sammen. Bilturen fører dem tværs igennem Mexicos storslåede landskaber. Med sin naturlige sensualitet pirrer Lucia helt bevidst de to unge mænds sanser - det her er noget helt andet end deres fantasierotik. Temperaturen i bilen buldrer op i det røde felt...

Den brasilianske instruktør Walter Salles har før gjort sig meget positivt bemærket med film som Central Station og Behind the Sun. Denne gang er emnet den 23-årige medicinstuderende Ernesto "Che" Guevara og hans kammerat Alberto Granados motorcykelrejse gennem Sydamerika i 1950’erne. Manuskriptet bygger på de unges egne dagbøger.

Denzel Washington, Clive Owen og Jodie Foster spiller hovedrollerne i Spike Lees Inside Man. En sej strisser, en genial bankrøver og en magtfuld mægler får situationen til at tilspidse sig i et virvar af skjulte bagtanker og eksplosive overraskelser. En nervepirrende thriller med en totalt uventet slutning.

Tre strippere på jagt efter spænding møder et ungt par ude i ørkenen. Efter de har dræbt kæresten, tager de pigen som gidsel, og begynder at lægge planer mod en gammel mand og hans to sønner, som eftersigende gemmer en stor sum penge, i deres hus i ørkenens. De tager til huset og prøver at forføre de tre mænd, men hvad de ikke ved er at den gamle mand selv har planer.

Parker er ikke den mest vellykkede kriminelle. Sammen med Longbaugh ender de ofte med at have taget munden for fuld. Under et noget specielt og lovligt forsøg på at skaffe sig hårdt tiltrængte penge, overhører de en samtale, de ser store muligheder i. Et par, Chidducks, venter barn ved hjælp af rugemoderen Robin. Hun får en million dollars for at gøre det. Hvor meget vil parret så ikke være villig til at betale i løsepenge, hvis de kidnapper barnet? Men det er først, da de har barnet i deres magt og har sat kursen mod Mexico, at de finder ud af, hvem det er, de har at gøre med. Snart deltager folk fra begge sider af loven i jagten.

Dr. Paul Kersey er en kirurg, som er vant til at se resultaterne af volden i Chicago, når ofrene hastes ind til hans operationsstue – men pludselig ser han sin egen kone og datter, der er blevet ofre for et voldeligt overfald i deres forstadshjem. Paul brænder efter at få hævn, men politiet har for travlt, så han tager selv affære og jagter overfaldsmændene. Mediehistorien om, hvordan kriminelle bliver jaget og dræbt, griber byens borgere. Men er den dødbringende selvtægtsmand en beskyttende engel eller bare endnu en voldelig kriminel?