Irena Sendler er en katolsk socialrådgiver, der har sympatiserede med jøderne siden sin barndom, hvor hendes far, der var læge, døde af tyfus, som han havde fået ved at behandle fattige jødiske patienter. Da hun foreslår at man skal forsøge at redde jødiske børn fra ghettoen i Warszawa bliver hendes idé mødt med skepsis af hendes kolleger, hendes sognepræst, og selv hendes egen mor Janina.

Året er 1943, og tyskerne er ved at vinde Anden Verdenskrig, mens amerikanerne lider store tab både på landjorden og i luften. Fire nyrekrutterede piloter nærer et fælles ønske om at tjene deres land i en tid, hvor sorte piloter ikke er velkomne i flyvevåbnet. Efter at have klaret sig igennem den barske træning skal mændene, der har tilnavnet “The Tuskegee Airmen”, ud på deres livs mest risikable mission og bevise over for Amerika, at mod ikke har noget med hudfarve at gøre. Hvis missionen lykkes, vil de vinde respekt, redde liv og medvirke til at vinde en frygtelig krig. Hvis den mislykkes, vil deres – og mange andres – håb og drømme blive knust.

December 1944. I det kamptrætte amerikanske Fox infanterikompagni går der rygter om, at de skal forflyttes fra forreste kampzone. Men rygterne tromles brat, da tyskerne indleder et rasende brutalt modangreb med kampvogne i spidsen. De skræmmende effektive pansertropper er ved at samles til det sidste store slag i Ardennerne. I dette sanseløse inferno kæmper Joe Costa desperat mod de tyske flammende kanoner og dræbende maskingeværer.

Under 2. Verdenskrig får Linda Voss job som sekretær for advokaten Ed Leland. Ed er i virkeligheden topspion og inden længe er Linda draget det dødsensfarlige spil mellem stormagterne. Samtidig prøver Linda at finde frem til sine jødiske slægtninge i Berlin, mens en romance spirer mellem hende og Ed.

Paris, 1943. En gruppe jøder og indvandrere beslutter at tage kampen op med den tyske besættelsesmagt. Anført af den armensk-fødte Missak begynder de at gennemføre attentater mod nazisterne og deres kollaboratører. Det er med livet som indsats, for det franske politi samarbejder med den tyske hær, og nazisterne viser ingen nåde.

I november 1942 starter amerikanerne en større flådeoffensiv i Stillehavet. For at sikre, at planerne forbliver hemmelige, må en japansk radioinstallation angribes og destrueres. En flådeofficer får af sin overordned ordre til at slutte sig til en engelsk selvmordsmission. I denne gruppe befinder sig en kynisk soldat, som lige så nemt kan finde på at skyde på sine egne som at dræbe fjenden.

Efteråret 1944, da nazisternes styrker har nok soldater, befæstninger og ildkraft til at bryde igennem Siegfried-linjen langs den fransk-tyske grænse. En håndfuld amerikanske soldater er så målbevidste og opfindsomme, at de narrer tyskerne til at tro, at de udgør en stor allieret specialstyrke. Men vil deres kneb holde, indtil forstærkningerne kommer frem?

I 1943 bliver fem allierede generaler fanget i Italien, og det er naturligvis et propaganda mareridt. Værre er det, at de fem generaler, der alle har 1 stjerne og derfor samme rang, ikke kan blive enige om et flugtforsøg! Det sætter gang i en usædvanlig plan: Den menige soldat Harry Frigg er berømt for sine adskillige flugtforsøg. Han bliver forfremmet til 2-stjernet general og sendt til Italien, hvor han skal lade sig fange, så han havner sammen med 1-stjerne generalerne og dermed kan lede dem i et flugtforsøg. En genial plan! Det kan bestemt ikke gå galt!