Da hendes elskede far dør, har Danielle nu kun sin stedmoder og sine to stedsøstre tilbage. På trods af at Danielle bliver behandlet dårligt af sin stedmoder og samtidig bliver brugt som tjenestepige, er Daniella en glad pige med en stærk vilje. En dag møder hun den flotte prins Henry, som har sine egne familieproblemer. Heldigvis deler den flinke Leonardo da Vinci vise ord ud til alle.

A Cinderella Story: If the Shoe Fits er den fjerde film i Cinderella Story serien. Tessa Golding hænger med som assistent for sin stedmor og sine stedsøstre, da søstrene går til audition for rollen som Askepot i en musical. Men Tessa deltager i forklædning og får rollen, selvom hun mister sin ene løbesko! Kan hun charmere prinsen og hovedrolleindehaveren Reed West og holde sin identitet hemmeligt?

Penelope er et moderne eventyr om en ung kvinde (Christina Ricci), der grundet en forbandelse har en næse som en gris. Hun må nu prøve at bryde familieforbandelsen og ændre et liv fyldt med uheld, samtidig med at hun leder efter den sande kærlighed.

Nu er Ariel tilbage, denne gang er hun blevet alvorlig og voksen, og det er derfor hendes 12-årige datter Melody, der er den centrale hovedfigur. Som spæd var Melody en fingerspids fra at ende i fangarmene på Ursulas fæle søster Morgana, så Ariel svor på, at datteren aldrig måtte komme i nærheden af havet og Morgana igen. Men man kan ikke bekæmpe sine instinkter. Melody elsker havet, som var hun en fisk, og da hun tror moren hader havet og ikke kan forstå hendes længsel efter de åbne hav, lusker hun i det store blå uden at fortælle nogen om det.

I Jerry Lewis' specielle familiefilm-udgave af brødrene Grimms eventyr Askepot skinner handlingsmønstret fra den kendte historie trods alt tydeligt igennem. Jerry udnyttes groft af sin egoistiske og intrigante stedmor og af sine to playboy-brødre, der alle har sat sig på en formue, som ikke tilkommer dem. Jerrys Fairy-Godfather kommer ham til undsætning, og han bliver genstand for en ung kvindes opmærksomhed, til stor irritation for de afviste brødre.

EN GRIMM HISTORIE er et komisk og underholdende miskmask af det bedste fra Grimms eventyr. Askepot, Tornerose, Snehvide og alle de andre blandes på uhøjtidelig og hyleskæg manér, og der er grinegaranti for børn i alle aldre. I Eventyrland er alt fryd og gammen. Lige indtil den dag Den Vise Troldmand går på ferie og lader sine to uduelige assistenter, Munk og Mambo, overtage styringen af den magiske vægt, der holder det gode og onde i balance. Askepots onde stedmoder, Frieda, er ikke sen til at udnytte, at Eventyrland er dårligt bevogtet. Hun sætter en storstilet plan i værk: hun vil erobre tronen i Eventyrland, bringe vægten ud af balance, lade de onde vinde og ændre alle eventyrs lykkelige slutninger til ulykkelige. Nu er det op til Askepot, Ella og hendes venner at forhindre stedmoderen i at vende op og ned på eventyrene, som vi kender dem.

Snehvide er travlt optaget af at hænge ud med sine veninder Rødhætte, Guldlok og Little Bo Peep, og derfor ser hun ikke katastrofen, der truer Eventyrland. Snehvides far skal nemlig giftes med den onde og udspekulerede heks Lady Vain. Og når Lady Vain er blevet dronning af Eventyrland, vil hun overtage magten og gøre alle andres liv til et eventyrligt helvede. Kan Snehvide - med lidt hjælp fra De tre små grise og De syv dværge - nå at forhindre katastrofen, før det er for sent i denne morsomme og uimodståelige gendigtning af eventyrenes ABC?