Irma La Douce er en stolt gadepige med gode indtægter, og Nestor er hendes forretningsfører. Nu er den stakkels mand gået hen og blevet forelsket i Irma! Men hvordan beholder man en populær pariserinde som Irma for sig selv? Simpelt! Man forklæder sig som en ældre engelsk lord, som straks bliver Irmas eneste klient og indtægtskilde. Men hvad gør den jaloux Nestor så, når Irma erklærer sin forelskelse i den gamle lord?

Et par rejser til Napoli for at sælge et hus, de har arvet. De glider stadig længere væk fra hinanden, og hustruen genoplever minder om en ulykkelig kærlighedshistorie under krigen.

John Cusack og Ray Liotta forsøger at redde sig selv og otte andre ud af en dødsfælde i form af et motel, et sted i USA, en mørk nat under et frygteligt skybrud. En efter en synes de at være udvalgt til at dø. Hvem myrder i denne forgård til Helvede? Og hvorfor? Alle har de en fortid, alle bærer de på en hemmelighed...

12-årige Frank Wheeler og hans to bedste venner er fast besluttet på at løse et af livets største mysterier - kvinder. Derfor lægger de deres lommepenge sammen og drager mod storbyen. Planen er at se en kvinde - nøgen. Drengene scorer jackpot, da de møder V (Melanie Griffith), en smuk, varmhjertet pige af den lettere garde. Men når Frank ser på V, så ser han mere end en smuk krop. Han ser den perfekte kone til hans generte og enlige far (Ed Harris)! At få bragt de to sammen er ikke let, især da V bliver jagtet af en skånselsløs gangster. Men Frank finder hurtigt ud af, at kærligheden har en magi, der kan overvinde alt.

Et filmhold er forsvundet under en ekspedition ind i Amazonas uvejsomme jungle. Det eneste spor er en enkel filmrulle, der finder vej tilbage til civilisationen. Indholdet viser sig at være ekstremt bloddryppende og afskyvækkende i form af tortur, kannibalisme og seksuelle overgreb. Alligevel beslutter en gruppe modige eventyrere at finde det forsvundne filmhold.

En kvindelig chef udnytter sin mandlige underordnede. Snart viser det sig, at sexchikane blot er en lille brik i et fordækt magtspil. Den hårdtarbejdende familiefar har pludselig alle imod sig.

Eva Perón er datter af en fattig landmand. Som 17-årig kommer hun til Buenos Aires, ambitiøs og fast besluttet på at blive filmstjerne. Selv om hun hurtigt bliver kendt, rækker hendes talent ikke til stjernestatus. Den får hun først, da hun gifter sig med General Perón. Da han kort tid efter bliver udnævnt til præsident, får hun en overvældende modtagelse af det argentinske folk, der ser hende som en helgen. De døber hende Evita! I sin kamp for de fattige bliver hun landets mest magtfulde og omtalte kvinde. Hendes popularitet er enorm. Selv da hun får konstateret uhelbredelig kræft, fortsætter hun sin utrolige kamp for arbejderklassen. Den 26. Juli 1952. Argentina i landesort. Evita dør kun 33 år gammel. De har mistet deres skytsengel. Men legenden og myten om Evita vil leve for evigt...

Stik manden, der installerer dit kabel-tv, en halvtredser, så giver han dig alle kanaler gratis. Det trick prøver Steven, der lige er blevet forladt af sin kæreste og derfor har brug for masser tv at trøste sig med. Det skulle han aldrig have gjort. For den her fyr vil ikke have penge, men venskab, og før Steven ved af det, har han fået sig en ven for livet… som vel at mærke er rablende vanvittig. Nu bliver hans hjem invaderet af de særeste personer, han bliver hevet med til de mest bizarre restauranter og har i det hele taget aldrig tid til at se de mange kanaler, han var ude efter fra starten af. Men da det går ud over hans forsøg på at vinde hans kæreste tilbage, siger han stop. Det skulle han heller ikke have gjort.