Lindsay Andersons film fra 1963 er en af de sidste af betydning fra perioden omkring "The British New Wave". Den foregår i Nordengland og følger en ung rugbyspiller (Richard Harris), hvis romantiske liv ikke helt er på højde med hans sportspræstationer. Kynisk går han efter at blive stjerne på det lokale hold, men samtidig forhindrer hans vrede natur ham i at komme tæt ind på livet af sin værtinde, som han egentlig gerne så som kvinden i sit liv.

Gnisterne flyver og temperamenterne raser, da den ambitiøse kunstskøjteløber Jackie (Christy Carlson Romano – stemme til tv-figuren “Kim Possible” og “Kadet Kelly”) danner par med inline-skøjteløberen Alex (Ross Thomas – What’s Bugging Seth ) i opfølgeren til skøjteløbsklassikeren The Cutting Edge. Det umage par trænes af Jackies forældre, som har vundet medaljer ved OL, og kæmper en brav indbyrdes kamp både på og uden for skøjtebanen på deres vej mod det olympiske guld. Og i kampens hede fyres der op under deres romance.

Tilværelsen for mesterbokseren George "Iceman" Chambers (Ving Rhames) vendes pludselig på hovedet, da han anklages for voldtægt og smides i kachotten. Her hører han om Monroe Hutchen (Wesley Snipes), fængslets ubestridte champ 10 år i træk. En anden fange (Peter Falk) sætter en titelkamp i stand, så de to slagsbrødre får en officiel chance for at gå i kødet på hinanden... Walter Hill, en af firsernes bedste action-instruktører, vender med dette hårdtslående fængselsdrama tilbage til det, han kan bedst: STOR-TÆSK!