En ung mand sidder indespærret på et sindssygehospital, efter at han som ung oplevede sin far skære armene af sin mor - en religiøs fanatiker og leder af sekten Santa Sangre, Helligt Blod. En dag dukker moderen dog op for at hente sønnen, da hun har brug for hans hænder til at føre kniven mod de vantro. Og det i ordets bogstaveligste forstand. Snart indleder mor og søn et sandt voldsorgie af mord og hævn.

En europæisk by er i 1800-tallet belejret af den tyrkiske hær. Münchausen påstår, at han er årsagen til denne belejring. Alle griner bare af ham - undtagen lille Sally. Men han får lov til at bevise rigtigheden af sine påstande ved at redde byen fra udslettelse. Byen skal så bare hjælpe ham med at finde sine venner: Albrecht, verdens stærkeste mand; Berthold, verdens hurtigste mand; Adolphus, som kan se længere end øjet rækker; og Gustavus; der kan blæse hårdere end en tyfon. Byens damer ofrer alt silkeundertøj til fremstilling af en ballon - og således løftes Baronen ud af byen… med Sally som blind passager.

Spanien 1973, Alfred og Carmen har hverken penge eller børn, så for at slå fluer med et smæk, lader de sig overtale til at lave en pornofilm hjemme i soveværelset til det umættelige skandinaviske marked. Trods ihærdige anstrengelser, bliver Carmen ikke gravid. Men hun bliver verdensberømt i Danmark. Derfor får de et professionelt filmhold fra pornoens hjemland stillet til rådighed til deres næste film. Men Alfred er langt fra nogen mesterinstruktør og "professionel" er en lige lovlig flot betegnelse at hæfte på det danske team. Kort sagt: der er koks i kulissen...

Lily er en teenagepige som efter et biluheld opdager at hun er landet mid i en mystisk borgerkrig. Hun flygter over en mark indtil hun støder på et ødeliggende hus. Husets eneste beboer er en gammel dame der kan tale med dyr. Louis Malle har instrueret denne post-apokalyptiske film der indeholder elementer af Alice i eventyrland. Sven Nykvists fantastiske kamera arbejde er med til fuldende dagdrøms stemningen i denne Freudianske fortælling.