Ingen af Hitchcocks film har nogensinde vist hans geni for spænding i et så klart lys som Rear Window. Da den professionelle fotograf J.B. "Jeff" Jeffries bliver rullestolsbundet på grund af et brækket ben, bliver han besat af at se sine naboers private dramaer udspille sig over gården. Da han begynder at mistænke en handelsrejsende for at have myrdet sin rappenskralde af en nabokone, beder Jeffries sin fortryllende overklassesveninde om hjælp til at undersøge den højst mistænkelige række af begivenheder. Begivenheder, der til sidst fører til en af de mest mindeværdige og gribende slutninger i filmhistorien.

Chris Gardner har en drøm. Hans succes som sælger er begrænset. Han bliver forladt af sin kone, han bliver sparket ud af sin lejlighed, og - værst af alt - han skal samtidig sikre sin femårige søn en tålelig tilværelse. Alligevel kaster han sin ud i at gennemgå en ulønnet uddannelse som mægler, hvor han i konkurrence med tyve andre kandidater kan se frem til én og kun én stilling i firmaet bagefter. Mens han trofast møder op i sin habit på jobbet hver dag, overlever han, som han bedst kan med sin søn, sover på busstationer, på offentlige toiletter og - når de er heldige at få plads - på et herberg for hjemløse. Uden at lade det gå ud over sin søn satser Chris alt på at få sin drøm til at gå i opfyldelse.

Peachy og Daniel gør tjeneste som engelske officerer i Indien, der er en del af det britiske imperium. De to soldater har gang i en række mere eller mindre lyssky foretagender for at forsøde livet med ekstra penge. Helt galt går det på en ekspedition til Afghanistan, hvor Daniel bilder de lokale ind, at han er en reinkarnation af Alexander den store.

David Mann kører stille og roligt på en amerikansk landevej med de tilladte 80 kilometer i timer. Han overhaler en lastbil, der inden længe igen dukker op i bakspejlet ubehageligt tæt på. Lastbilen presser hele tiden David mere, der på sin side reagerer med en blanding af frygt og vrede, og der udvikler sig en duel på liv og død mellem de to bilister.

Den bitre og småkriminelle Dennis indvilliger modvilligt i at hjælpe sin gamle ven, Rene, med at sælge juletræer i New York. Men forretningen går dårligt, og det er svært at holde sig på den rette side af loven.