Bianca er en smuk og populær pige, men hun har et problem: En streng familieregel forbyder hende at få en kæreste, før hendes storesøster har fået sig en. Problemet er, at storesøsteren Kat er oprørsk, aggressiv og upopulær - og at hun hader drenge og altid har en spottende bemærkning klar, der kan tage modet fra enhver bejler. Da en fyr forelsker sig i Bianca - der efterhånden er helt desperat efter romantik - må der ske noget. De lægger en plan om finde en fyr, der er Kat værdig på alle punkter og måske dermed kan vække hendes interesse og få hendes hjerte til at banke. En sådan fyr finder de i Patrick Verona. Han er også rebelsk - og oven i købet lidt småkriminel. De bestikker ham, og han begynder at bejle til Kat. Selv om hun i første omgang kæmper imod med alle midler, lader det til, at der måske alligevel sker noget med den drengehadende storesøster...

Bogart og Holden spiller de megarige Larrabee-brødre fra Long Island. Bogart er lutter arbejde, og Holden er lutter playboy. Sabrina, datter af familiens chauffør, vender hjem fra Paris, hvor hun har udviklet sig til en glamourøs kvinde, og scenen er sat for et familiært fyrværkeri, da brødrene tryllebindes af Hepburns indtagende ynder

Indretningsarkitekten Jan og komponist-playboyen Brad har aldrig mødt hinanden - men Jan hader alligevel Brad af et godt hjerte. For de deler telefonlinje, og Brad lægger konstant beslag på forbindelsen, når han sludrer med sine mange elskerinder. Da han en dag løber på Jan i egen person, prøver han at indynde sig hos hende ved at posere som 'Rex Stetson', en flink fyr fra landet.

Burnett og Lowrey er to politibetjente der skal generobre for 100 millioner dollars stjålen heroin, ellers vil deres politistation blive nedlagt. I et kapløb med tiden forfølger de en forbryderkonge gennem Miami’s underverden i kugleregn og med slemme fyre i hælene. Et sexet vidne (Téa Leoni) kan identificere herointyvene. Hun ringer til politiet, men vil kun give sine oplysninger til Lowrey. Da han ikke er til stede, må Burnett udgive sig for at være ham....

Peter LaFleur (Vince Vaughn) er en charmerende anti-stræber, som ejer det nedslidte helsestudie Average Joe’s. Da den egocentriske, opblæste White Goodman (Ben Stiller), som ejer det moderigtige, hypermoderne helsecenter Globo Gym, sætter sig for at overtage Peters ydmyge sted, bl.a. ved hjælp af den smukke advokat, Kate Veatch (Christine Taylor) danner Peter og hans faste lille klientel af sociale tabere et dodgeball-hold og stiller op i en turnering, hvor førstepræmien lige præcis er de $50.000, som Peter står og mangler for at redde Average Joe’s. Da White får nys om dette, stiller han naturligvis med sit eget superhold, overbevist om, at han kan feje tumperne ud af banen. Og dermed er spillet kørende – frem mod den store finale og dens mange overraskende drejninger...

En helt almindelig dag i en vaskehal i Los Angeles kaldet "Dee Luxe", hvor vi møder en kulørt samling af ansatte, kunder og forbipasserende. I midten af handlingen er en gruppe af venner, der alle arbejder i vaskehallen, og som oplever en dag lidt ud over det sædvanlige.

I 'The House Bunny' spiller Anna Faris en Playboy-pige, der bliver afskediget og står overfor en verden af nye udfordringer.

Eddie er en utrolig fanatisk basketball-fan. Hun er New Yourk Knicks-tilhænger, og som det er tilfældet med de danske roligans, ved hun naturligvis meget mere om spillet end træneren. Pludselig går Eddie's drøm i opfyldelse. Ved en konkurrence skyder hun bolden i kurven fra banens midterline, hvilket er betydeligt sværere end at vinde i lotto! Præmien er, at Eddie bliver træner for en dag. Dagen oprinder. Årets mest omtalte kamp! Nerverne hænger uden på tøjet. Eddie driver alle til vanvid. Hun vimser rundt i mændenes omklædningsrum, den rigtige træner har ikke et ord at skulle have sagt, og dommeren får en overhalling, hvis hun ikke er enig i afgørelserne. Publikum får en uforglemmelig oplevelse...

Podcasteren Wallace Bryton, der tager ud for at interviewe verdensmanden Howard Howe, der nu er bundet til sin kørestol. Han har dog masser af spændende historier at fortælle, og Wallace lytter intenst. Men så bliver han svimmel og besvimer. Da han vågner op, går det op for ham, hvilken forfærdelig rolle han har at spille i Howard Howes liv!

Den dygtige og tjekkede CIA-agent Kevin Rope er ved at afslutte en hemmelig mission, der skal holde atomvåben uden for det sorte marked, da han pludselig myrdes. Da tiden er knap, vælger CIA at indsætte Kevins forsvundne tvillingebror Jake i stedet. Jake er imidlertid sin afdøde brors store modsætning, så det bliver noget af en udfordring at optræne ham til at blive hemmelig agent.

Frankie Delano er en hardcore bodyguard, der aldrig fejler! Netop derfor beskytter han den magtfulde mafiaboss Angelo Allieghieri. En dag går det dog galt! Ved et overraskelsesangreb bliver Angelo skudt og dræbt! Frankie overlever mirakuløst, men nu har han et andet problem: han har svoret at beskytte Angelos datter, Jennifer, mod hans fjender. Jennifer kender ikke sin far eller hans baggrund, så da Frankie tropper op er det ikke velviljen, der er størst hos Jennifer. Frankie får hurtigt sin sag for, da Jennifer indleder et hævntogt mod sin fars mordere. Der er nemlig mange, der er ude på at udslette alle spor efter Allieghieri-familien...

Jjaks (Keanu Reeves) har altid haft et problematisk forhold til sin storebror Sam (Vincent D'Onofrio) og møder kun modvilligt op til hans bryllup med den kønne Freddie (Cameron Diaz). Hun er af en lokal gangster blevet tvunget ud i giftermålet, og da hun og Jjaks mødes, er der straks ægte kærlighed i luften. Freddie stikker derfor af med sin nye svoger, og et bittersødt trekantsdrama mellem brødrene og den kvinde, de begge elsker, har taget sin begyndelse. Snart løber tingene uundgåeligt løbsk for de elskende.

Hustleren Jack Ryan får job som dommer Walter Crewes personlige oppasser på Hawaii. Solen skinner, der er penge på kontoen, og Jack nyder livet, indtil han møder og forelsker sig i den nuttede Nancy. Hun er nemlig sendt ud af byggespekulanten Ray Ritchie, der er en af dommer Walters gamle fjender. Pludselig er livet ikke længere så enkelt for Jack.