Mima er træt af sin status som sukkersødt popidol. Hun stopper sangkarrieren og starter som skuespiller i en barsk kriminalserie. Hendes uskyldige image krakelerer mere og mere ekstremt (bl.a. via nøgenbilleder i bladene og gruppevoldtægt i tv-serien!), og hendes liv forvandles til et paranoiahelvede, hvor hun konstant befinder sig i grænselandet mellem fantasi og virkelighed. Efterhånden hjemsøges hun både af sit eget hadefulde popidol alter ego og en sindsforvirret fan, samtidig med at flere personer i hendes omgangskreds brutalt myrdes. Historien er så raffineret konstrueret, at man tror, det er løgn, men hold øjne og ører åbne - ellers...

Et sælsomt syn møder drengen Pazu, da den jævnaldrende Sheeta langsomt daler ned fra himlen med en magisk amulet om halsen. Det viser sig, at både Pazu og Sheeta drømmer om at finde Laputa, det svævende slot. Den forældreløse Sheeta håber at finde sandheden om sin familie på Laputa, men regeringens agenter og en gruppe pirater er også på jagt efter det sagnomspundne slot.

Makoto er en 17-årig pige, som ikke klarer sig for godt i skolen og er temmelig klodset. En dag opdager hun, at hun har evnen til at rejse i tid. Dette begynder hun hurtigt at benytte sig af. Lige pludselig kan hun sove længe uden at komme for sent. Hun begynder at klare alle eksamener fantastisk, og hendes klodsethed er ikke længere noget problem. I starten er alt godt, men det går hurtigt op for Makoto, at hendes handlinger har negativ effekt på hendes omgivelser.

I et Tokyo, der ligger øde og gradvist overtages af bobler og sære forandringer i tyngdekraften, har en begavet ung mand et afgørende møde med en mystisk pige.

De eventyr eksploderer i aktion med debut af Mewtwo, en bio-manipuleret Pokemon skabt ud fra DNA Mew, den sjældneste af alle Pokemon. Fast besluttet på at bevise sin overlegenhed, Mewtwo lokker Ash, Pikachu og andre til en Pokémon kamp som ingen før. Mewtwo vs Mew. Super-kloner vs Pokemon. Det er den ultimative opgør ... med den meget verdens fremtid på spil!

Elitesoldaterne Deunan, Briareos og Tereus kæmper for at bevare freden i by-nationen Olympus, indtil et snigangreb, foretaget af fanatikere, forvandler byen til en farefuld krigszone. I dette fantastiske eventyr, hvor mennesket står over for maskinerne i en kamp om overlevelse, kan man opleve revolutionerende computerskabt teknologi, forbløffende action og en fremragende historie.