En mor efterlader sit nyfødte barn i en limousine. På en seddel bønfalder hun ejeren om at tage sig af drengen. Men bilen bliver stjålet at tyve, der smider barnet i skraldespanden. Heldigvis finder en vagabond den lille dreng, som han tager til sig. Fem år senere er moderen på den grønne gren som operasangerinde, og hun sætter sig for at finde sin søn.
Professor Fate skyr ingen midler i sin rivalisering med verdensmanden "The Great Leslie", da de kaster sig ud i et gigantisk bilvæddeløb tværs over kloden. Med i de eventyrlige løjer er også Fates tro væbner Max og reporteren Maggie DuBois, der efter et uheld med sin egen bil må rejse som Leslies passager. Det bliver et uforglemmeligt løb med utallige overraskelser, farer og beskidte kneb, før rivalerne i en sidste kraftanstrengelse racer mod målstregen.
De to venner, Wally og Dave, er hver især en mindre katastrofe, men sammen er de ubeskrivelige. Wally er blind og Dave er døv. Da der sker et mord lige for næsen af dem, er de de eneste vidner. Problemet er, at Wally ikke så det, og Dave ikke hørte det, og pludselig er de begge eftersøgt for det! Mistænkt af politiet og forfulgt af de virkelige mordere beslutter de to venner at tage sagen i egne hænder. De er muligvis "sanseløse", men de er bestemt ikke dumme.
Løven Alex, zebraen Marty, giraffen Melman og flodhesten Gloria hygger sig på Madagascar. Da de får mulighed for smuttur hjem til New York, så de siger ja tak. De får nemlig flyvelejlighed med de tre pingviner, der i sin tid var skyld i, at de havnede på Madagascar. De fire venner kommer dog ikke længere end til Afrika, og her finder de ud af, at der findes andre giraffer, løver, zebraer og flodheste end dem.
Mel Funn, en afdanket filminstruktør med en genial idé. Han skal lave verdens første stumfilm i moderne tid! Filmselskabet vender tommelfingeren nedad, men da han lover at få de største Hollywood stjerner med på rollelisten, får han grønt lys. Sammen med hans vanvittige kollegaer begynder den vilde stjernejagt, samtidigt med at en ond filmgigant gør alt for at stoppe planerne.
Richie og Eddie bestyrer Guest House Paradiso: nok det værste hotel i verden! Den fulde chef har spist al maden, og de fleste gæster er rejst uden at betale. Men tingene lyser op, da familien Nice tjekker ind. Efter at have gennemrodet familiens bagage finder Richie noget eksotisk undertøj og bliver selvfølgelig nødt til at prøve det! Richie bliver forstyrret og efterlader i panik sit tøj i badeværelset og løber ned i receptionen. Tingene udvikler sig, og da Richie, Eddie og den smukke skuespiller Gina Carbonara er ved at flygte, kommer politiet. For et lille beløb af 10 millioner dollars, nye pas, nye identiteter og førsteklasses billetter til Caribien, sværger de tre, at intet af dette er sket!!!
Hvad har en tandlæge, en computernørd, en blikkenslager og en advokat til fælles? Til hverdag ikke ret meget, men når weekenden melder sig, trækker de pæne, midaldrende mænd i lædertøjet, gasser op for deres Harley’er og bliver til Wild Hogs! Så behøver Doug ikke tænke på, at sønnen synes, han er lam. Bobby behøver ikke tænke på, at det er konen, der har bukserne på. Dudley behøver ikke tænke på, at han bliver så genert over for kvinder, at han ikke kan sige to sammenhængende ord. Og Woody slipper for at tænke på, at hans kone har forladt ham. Derfor kommer Woody op med det perfekte svar på deres midtvejskrise: en ægte roadtrip fra Cincinnati til Stillehavets kyst. Endelig realiserer de den frihedsdrøm, som deres store kværne symboliserer. Og eventyret lader da heller ikke vente på sig – selv om de ikke er særlig godt forberedte på det.
Bob har lovet familien, at de skal på den årlige tur til Hawaii, men nu skifter han pludselig mening. Ferien skal i stedet tilbringes på landevejene – hele vejen til Colorado i en autocamper.
Eddie Yang, en politimand fra Hongkong, kommer ud for en dødelig ulykke, mens han efterforsker en sag om en mystisk medaljon. Eddie finder ud af, at han opnår utrolige kræfter ved hjælp af medaljonen, hvilket gør ham noget nær uovervindelig i kampsport. Med hjælp fra en gammel flamme, den britiske Interpol-agenten Nicole James, sætter Eddie ud for at opdage hvilke hemmeligheder der ligger bag medaljonen, og forsøger samtidig at overvinde den onde Lord Snakehead, der vil bruge medaljonens utrolige kræfter til sine djævelske planer
Søskendeparret Conrad og Sally Walden er alene hjemme sammen med deres fisk. Det regner, og de har ikke andet at lave end at skændes og kede sig gudsjammerligt. Men så får de besøg af en mystisk kat med en magisk hat, som vender op og ned på det hele. Han sætter gang i deres fantasi med en masse sjov og lege, og til sidst bliver de gode venner igen. Huset bliver pludselig fuld af eksploderende kager, magiske maskiner, mystiske væsner og kaos. Børnene finder ud af, at det er sjovt at have det sjovt – man skal bare lige lære, hvad man kan gøre for at få det sjovt. Katten er et vanvittigt morsomt actionspækket komedieeventyr, som hele familien kan more sig over igen og igen.
Den lovende tegneserietegner, Tim Avery, er netop blevet far til en lille dreng, Alvey, så Tim har for alvor fået hænderne fulde med at passe både baby og karriere. Tims frygt for dagligdagens små problemer blegner dog hurtigt, da det viser sig, at lille Alvey er født med superkræfter. Superkræfterne skyldes, at Tim for et stykke tid siden kom i besiddelse af en mystisk maske, som han tog på til en firmafest. Men det var ikke en helt normal maske – men selveste guden Lokes magiske maske, der giver bæreren overmenneskelige kræfter og evner. På forunderlig vis er maskens kraft blevet overført til lille Alvey, der i bogstaveligste forstand formår at sætte huset på den anden ende. For at gøre ondt værre er familiens hund temmelig jaloux på Alvey, og den forsøger gang på gang at få fat i den magiske maske, så den hårdt prøvede Tim må ofte skille de to kamphaner.