Den nærige og hjerteløse Ebenezer Scrooge, bryder sig ikke om mennesker. Specielt ikke glade, venlige og fattige mennesker. For slet ikke at tale om julen! Tiden fuld af varme tanker, glæde og venskab… sådan noget humbug! Men julenat hjemsøges den onde Scrooge af ånder. Først kommer den forgangne juls ånd, og tager ham med til hans fortid. Senere dukker den nuværende juls ånd op, og viser Scrooge ting, der får hans hårde hjerte til at blive blødt. Spørgsmålet er, om Scrooge kan og vil ændre sig, og hvad vil han vinde ved at være sød? Svaret får han da han møder den kommende juls ånd.

Heidi tager til Heidelbergs julemarked for at sælge sine håndmalede ornamenter. Mens hun er der, falder hun for en lokal håndværker, der hjælper hende med at genoprette forbindelsen til sin tabte arv.

Grinchen er en ondsindet, grøn, behåret skabning som bor i en kold hule oppe på toppen af bjerget Crumpit. Grinchens hjerte er to størrelser for lille, og de to ting han hader mest i verden, er jul og beboerne i Hvemstrup ved foden af hans bjerg. Et år beslutter han sig for at sætte en stopper for julen en gang for alle og stjæler alle gaverne og julepynten mens byen sover juleaften. Men beboerne i Hvemstrup fejrer alligevel jul, og ved hjælp fra den lille pige Cindy Lou forstår Grinchen endelig at julens sande ånd stikker dybere end glitterstads og legetøj.

I 1947 lavede 20th Century Fox Miraklet på Manhattan, der skulle vise sig at blive den mest populære julefilm for generationer af amerikanere. Nu har John Hughes (bl.a. Alene Hjemme-filmene) produceret en moderne fortolkning af historien, der er nutidig, men alligevel stadig har bibeholdt den hjertevarme stemning. Den 6-årige Susan Walker bor alene med sin mor, Dorey, der er PR chef for stormagasinet Cole’s på Manhattan i New York. Lige før jul ansættes en rar ældre mand som julemand i stormagasinet. Hans skæg er ægte, men selv om Susan godt ved, at julemanden ikke eksisterer i virkeligheden, er der nu alligevel noget ved Mr. Kringle, der virker meget, meget anderledes… Richard Attenborough, Elizabeth Perkins, Dylan McDermott og Mara Wilson skal nok sørge for, at julestemningen vil brede sig overalt, hvor familier stadig er åbne for Miraklet på 34. gade

Julefilmen Elf handler om Buddy, der er opvokset på Nordpolen som nisse-adoptivsøn, men rejser til New York for at finde sin biologiske menneskefar. Denne viser sig at være en fortravlet og arbejdsliderlig forlægger, som ikke ved, hvad ægte familiesamvær er for noget. Det får Buddy dog snart gjort noget ved.

I jagten på en forfremmelse fravælger kongresmedhjælperen Erica Miller familiejulen for at rejse over Stillehavet på chefens ordrer. Da hun lander på flyvevåbnets base ved vandet, støder hun ind i sin guide, kaptajn Andrew Jantz, der udmærket er klar over, at Ericas opgave består i at finde gode grunde til at lukke ned for anlæggets økonomiske støtte. Kaptajnens kæledyrsprojekt ”Operation: Christmas Drop” – der er en oprigtig, flere årtier gammel tradition, hvor gaver og varer bliver leveret med faldskærm til beboerne på de fjerntliggende naboøer – har fået lovgiverne til at overveje, om hans enhed mon har for meget energi i overskud. På trods af deres umiddelbart modstridende holdninger bløder Erica op, da hun på egen krop oplever den stærke fællesskabsånd i Andrews adopterede hjem.

Jack Frost er elsket af sin kone og sønnen Charlie, men karrieren tager alt hans tid. Så en dag beslutter Jack sig for at droppe jobbet for at tage hjem til familien. Men hans bil forulykker, og han dør. Det bliver en hård tid for sønnen. Han spiller på harmonika, og ønsker, at faderen kan høre ham spille, sådan som han lovede ham. Pludselig sker miraklet, Jack vender tilbage som snemand.

Lille Jamie gør det klart, at der kun er én ting, han ønsker sig til jul - nemlig actionfiguren Turbo Man. Det sætter Jamie's far i lidt af en kattepine. Alle de andre unger i byen ønsker sig nemlig også Turbo Man i julegave - og forretningerne er ved at løbe tør! Det bliver alles kamp mod alle, når tusindvis af desperate fædre kaster sig ud i jagten på det populære legetøj.