Bianca er en smuk og populær pige, men hun har et problem: En streng familieregel forbyder hende at få en kæreste, før hendes storesøster har fået sig en. Problemet er, at storesøsteren Kat er oprørsk, aggressiv og upopulær - og at hun hader drenge og altid har en spottende bemærkning klar, der kan tage modet fra enhver bejler. Da en fyr forelsker sig i Bianca - der efterhånden er helt desperat efter romantik - må der ske noget. De lægger en plan om finde en fyr, der er Kat værdig på alle punkter og måske dermed kan vække hendes interesse og få hendes hjerte til at banke. En sådan fyr finder de i Patrick Verona. Han er også rebelsk - og oven i købet lidt småkriminel. De bestikker ham, og han begynder at bejle til Kat. Selv om hun i første omgang kæmper imod med alle midler, lader det til, at der måske alligevel sker noget med den drengehadende storesøster...

Kenneth Branaghs energiske filmatisering af en Shakespeares mindre vigtige skuespil er lige så uimodståelig, som historien er ligegyldig. Det unge par Hero (en meget ung Kate Beckinsale) og Claudio (Robert Sean Leonard) skal giftes. For at fordrive tiden rotter de sig sammen med Don Pedro (Denzel Washington), i et forsøg på at få den evige ungkarl Benedick (Kenneth Branagh himself) til at falde for Beatrice (Emma Thompson), der nægter at lade sig tæmme af nogen mand. Det er en stor udfordring! Samtidigt forsøger den onde Don John (en perfekt Keanu Reeves) at ødelægge Hero og Claudios kommende bryllup. Shakespeares ord drypper som honning fra de talentfulde skuespilleres læber, og selvom vi må igennem nogle mørke stunder undervejs, så er det alligevel umuligt ikke at blive opstemt af filmens sprudlende optimisme, lalleglade romantiske tone og farverige univers. Ikke et af Shakespeares bedste stykker, men absolut en af Branaghs bedste film.

Barbra Streisand er forrygende i rollen som den foretagsomme enke, Dolly Levi, der i slutningen af 1800-tallets New York tjener til livet og vejen ved at rådgive velhavende borgere om alt fra indretning, blomsterdekorationer - til hvordan de kan leve deres liv i tosomhed. Nu har hun rettet sit eget sigte mod den umådeligt velhavende, midaldrende forretningsmand, Horace Vandergelder (Walter Matthau), der imidlertid er både gnaven og generelt modvillig...

Broadwayproduceren Max Bialystock har en plan. Sammen med revisoren Leo Bloom vil han sætte et stort stykke op, som forskellige investorer skal skyde en masse penge i. Ved at hyre en masse dårlige skuespillere håber Max at stykket går fallit og at han så kan stoppe alle investorernes pengene i egen lomme. De to beslutter sig for musicalen 'Springtime for Hitler and Germany' for at realisere deres plan.

De bruger formuer på designershopping. De har faste pladser hos skønhedssalonen og på første række til alle de fashionable modeshows. Og så har de den perfekte kur mod knuste hjerter: Hævn! Velkommen til det Manhattan, du drømmer om at være en del af! Fyldt med glitz, gossip og girlfriends, som aldrig svigter.