Den charmerende levemand Oskar Schindler ankommer til Polen i hælene på den sejrrige tyske hær. Han gør sig hurtigt venner med indflydelsesrige tyske officerer og benytter sine kontakter til at opbygge en succesrig forretning – baseret på tvangsudskrevne jødiske arbejdere. Midt i den brændende krig slår han pludselig øjnene op for alle grusomhederne og – den mindst sandsynlige person af alle – anvender hele sin formue, alle sine kontakter og sætter sit eget liv i fare for at frikøbe sine jødiske arbejdere og dermed redde 1100 menneskeliv fra gaskammeret...

Polen, anden verdenskrig. Den jødiske Wladyslaw Szpilman er en talentfuld jødiske pianist, der undgår deportation. I lighed med tusindvis andre jøder bliver han tvunget til at leve under usle forhold i en ghetto midt i Warszawa. Han formår, at stikke af og gemmer sig i storbyens ruiner. En tysk officer yder hjælp til den hårdt plagede Szpilman.

En teatertrup i det nazi-besatte Polen bliver involveret i jagten på en spion som kunne vælte hele resistancen, men snart går alt over gevind.

Da de allierede nærmer sig Paris i august 1944, stjæler den tyske kommandant og kunstfanatiker Von Waldheim en kæmpe samling af sjældne franske malerier og sender dem med tog mod Berlin. Men da en elsket fransk patriot bliver dræbt i forsøget på at forhindre tyveriet, sværger frihedskæmperen Labiche at stoppe toget, koste hvad det vil. Han starter en lavine af ødelæggelser i sin jagt på retfærdighed, gengældelse og hævn.

Nazityskland, 1943. Krigen er i fuld gang, og en lille flok universitetsstuderende, der kalder sig 'Hvide Rose', bekæmper med al magt Det tredie Rige. Den eneste kvinde i gruppen er Sophie Scholl. Da hun og hendes bror uddeler flyveblade nær universitetet i München går det galt. Da Gestapo får fingre i dem, begynder en krævende afhøring, hvor Sophies idealer bliver sat på en alvorlig prøve.

Den unge kjekke gutt Max Manus, der var frivillig i Finlandskrigen, bliver Norges mest vovede sabotør under 2. verdenskrig. Ikke én, men to gange vrister han sig ud af nazisternes klør, inden han griber til våben og bomber de tyske skibe til bunds i Oslofjorden. Men den lokale Gestapo-chef holder øje med vovehalsen Max og hans bande.

I Vesttyskland, under Anden Verdenskrig, efterlader den menige soldat David Manning modvilligt en hårdt såret kollega og leder efter overlevende fra sin deling - kun for at opdage, at alle fra delingen er blevet dræbt i kamp. Han beder om hjemsendelse på grund af mentale problemer i kølvandet på oplevelsen, men forfremmes i stedet til sergent og sendes på en ny opgave som leder for en deling af unge, uerfarne soldater.

Anden Verdenskrig, 1944. Fire amerikanske soldater overlever med nød og næppe Malmédy-massakren og flygter ind i skoven. Her finder de den engelske soldat Oberon Winley, som besidder tophemmelige informationer, der ikke må falde i tyskernes hænder. Sammen må de nu uden proviant og meget få våben trodse alle odds og få afleveret informationerne til den allierede øverste kommando, men de frygter, at der er en nazisympatisør i gruppen.

Året er 1944, og tusindvis af jøder fra Østeuropa bliver massakreret. Efter sin kones død har den ungarske advokat Sonson brug for at handle. Han leder derfor en inspirerende modstandskamp mod de desperate og farlige nazister. Med en kombination af dristighed, frygtløshed og mod vender han kampen for overlevelse til noget endnu vigtigere – han hævner drabene på sit folk ved at redde tusindvis af andre.