På en togtur kommer Wong Fei-Hung til at forbytte sin jadeæske med én, der tilhører den engelske ambassadør. Således opdager Fei-Hung, at briterne er i færd med at stjæle Kinas antikke klenodier, herunder et kejserligt segl. Skurkene opsøger ham for at hente byttet, men heldigvis har Fei-Hungs far lært ham den særprægede kampsportteknik 'fuldemandsboksning'.

Da den hellige krystal bliver brudt, overtager den ondsindede skeksier magten og myrder alle de gode gelflinger. Heldigvis overlever Kira og Jen. Herefter tager de sammen ud på en farefuld færd for at hele krystallen og redde verden inden det er for sent for altid.

Helt fra Sydhavet kommer en dag en flaskepost til Pippi. I flasken ligger en besked fra Pippis far, Kaptajn Langstrømpe, som er blevet taget til fange af sørøverne, og nu beder sin stærke datter om hjælp. Pippi tøver ikke et sekund. Sammen med Tommy og Annika begiver hun sig på vej mod Sydhavet for at redde sin far. Men der lurer mange farer på vejen.

I en ikke så fjern fremtid har opfindelsen The Great Machine fået alle jordens maskiner til at gøre oprør mod menneskene, hvilket fører til, at hele jordens befolkning bliver udslettet. Men mens vores verden går til grunde, begynder en mission, der skal redde civilisationen. En videnskabsmand skaber 9 forskellige væsner og giver dem liv i de sidste dage af menneskeheden, så de kan leve videre efter apokalypsen. De 9 har hver deres unikke egenskaber og job at udføre, men #9 har nogle særlige evner og kommer til at spille en vigtig rolle i kampen for at bevare en civilisation...

Blomsterhandler Seymour drømmer om at blive rig og berømt. I et forsøg på at nå sin drømmes mål køber han en mystisk plante fra en gammel kineser. Planten viser at være en kødæder med vokseværk, og så må Seymour på jagt efter kunder til at stille gevækstens sult. Det går ud over en lang række mere eller mindre specielle mennesker.

Da ulvehunden White Fang finder sin ejer dræbt i baghold, farer han straks af sted for at tage hævn. Vejen fører ham til en nærlingende by, hvor han bliver genforenet med sin ejers bortkomne søn, Kim. I mellemtiden har morderne fundet ud af at Kim´s far ejede en indbringende guldmine, og de kidnapper Kim. Kan White Fang redde Kim ?

En millionøse bliver kidnappet netop som hendes mand har besluttet at myrde hende. Følgelig nægter han at betale løsesummen og bliver i det hele taget sur over at kidnapperne ikke gør alvor af deres trussel om at myrde hende. En overgang tror politiet, at manden har myrdet konen og selv fabrikeret kidnapningshistorien. Efter mange forviklinger ender alt godt, manden bliver ligefrem glad for at få sin nu noget slankere kone igen.

Terkel går i 6.a. Han har det ikke nemt. Hans psykopatiske onkel Stewart har lige har tæsket klassens rødder Sten og Saki. Og hvad kan man så gøre for at komme ind i varmen igen? Man mobber da selvfølgelig klassens grimme pige, Fede Dorit. Men hvem kunne vide, at hun ville hoppe ud af vinduet? At man ville begynde at få dødstrusler? Og at ingenting er, som det ser ud til at være? Ikke Terkel i hvert fald.

Jessica Spencer mener selv hun er indehaver af det perfekte liv: Hun er kaptajn for cheerleaderne og dater skolens lækre quarterback. Men en morgen vågner hun op som en 30-årig mand. Og det er altså ikke helt så nemt at vinde sin kæreste tilbage, blive kåret som bedste cheerleader og blive klar til det store afdansningsbal, når man også skal huske at barbere sine skægstubbe.

Syv venner skal efter college ud i den "Virkelige Verden" og konfronteres med karriere og pligter. Leslie og Alec prøver at redde deres forhold. Wendy, en genert jomfru, skjuler sin forelskelse i Billy, som er en modstræbende far/ægtemand, der søger efter nye mål. Kevin, en kynisk forfatter, foragter kærligheden, indtil han opdager, at han er forelsket i sin bedste vens kæreste. Kirby er besat af en ældre kvinde, og neurotiske Jules maler et billede af livet i overhalingsbanen.

Michael Zane og Thomas Murphy leder en broget forsamling af hærdede forbrydere som slår sig sammen for at gennemføre et kæmpe kup ved Den Internationale Elvis Kongres i Las Vegas. Forklædte som Elviskloner skulle det være let at blande sig i mængden. Samtidig har banden iklædt sig ikke så lidt skydevåben, ammunition og sprængstof – faktisk rigeligt til jævne et helt Casino med jorden. Alligevel må de i allersidste minut indse, at planen er ved at gå helt, helt galt.

Seth Green, Matthew Lillard og Dax Shepard er tre barndomsvenner, der er drevet fra hinanden, men finder sammen igen, da deres fælles ven pludselig dør. De tre finder ud af, at vennen havde fået færten af de $200.000, som forsvandt sammen med flykapreren D.B. Cooper i 1971 (en virkelig historie). De finder et efterladt kort og beslutter sig for at følge det og score skatten. Men de løber hurtigt ind i nogle småting, som deres ven ikke havde haft med i sine overvejelser, såsom hashdyrkende bonderøve med hang til skydevåben, trækroner med smukke hippier og en bjørn med et lidt for veludviklet moderinstinkt!