Seks professionelle, barske forbrydere hyres til et diamant kup i den større kaliber. Planlægning og koldt overblik er afgørende, og ikke alle gruppens medlemmer er lige gode til at beherske sig. Det lykkes politiet at få placeret en agent i gruppen, men da planerne for røveriet holdes hemmeligt, kan de først rykke ud i sidste øjeblik. Det må ende galt. Tarantinos debutfilm.

Den tidligere tennisstjerne Tony Wendice beslutter sig for at slå sin kone ihjel, dels for at få fat i hendes penge, dels som hævn for at hun tidligere har haft et ægteskabeligt sidespring. Han afpresser en gammel studenterkammerat til at kvæle hende, men da tingene går galt, prøver han at få vendt situationen til sin egen fordel.

Nicole Bonnet bor hos sin velhavende far Charles, som er en dygtig maleriforfalsker og lever et luksuriøst liv ved at sælge et maleri i ny og næ, f.eks. en Renoir eller en Van Gogh, malet af ham selv! Da han udlåner en uægte Cellini til et museum, beslutter museet sig for at hidkalde en ekspert, der kan identificere maleriet. Af angst for at faderen skal blive afsløret, engagerer Nicole en indbrudstyv til at stjæle billedet.

Cary Grant spiller John Robie, en tidligere juveltyv, som engang gik under navnet "The Cat", i denne klassiske, spændingsfyldte Alfred Hitchcock-thriller. Robie mistænkes for en ny bølge af smykketyverier i luksushotellerne ved den franske Riviera, og han må forsøge at rense sig selv. Han møder den forkælede arving Frances (Gene Kelly) og øjner her en chance for at lokke den mystiske tyv frem ved hjælp af hendes mors (Jessie Royce Landis) eventyrlige juveler. Hans plan giver imidlertid bagslag, men Frances, som tror han er skyldig, beviser sin kærlighed ved at hjælpe ham med at undslippe. I et nervepirrende klimaks afsløres den virkelige forbryder. Filmen modtog tre Oscar-nomineringer og vandt for "Bedste cinematografi".

Texas. Den energiske, men naive Dignan drømmer om at lave tyverier og overtaler sine to venner Anthony og Bob til at være med. Efter en vellykket røveri mod en lille boghandel tager de ud på et hotel ved grænsen, hvor Anthony bliver forelsket i stuepigen Inez. Efter nogen tid tager de tre amatører videre for at udføre et job sammen med en af Dignans forbindelser, den tilsyneladende professionelle forbryder Mr. Henry.

London, 1960. Laura Quinn arbejder for verdens førende diamantfirma, men føler ikke, hun bliver værdsat. Firmaets aldrende portner Hobbs har det samme problem - men Hobbs har også en plan. Han vil lænse firmaet for en formue i diamanter. Men først må han overtale Laura til at give ham en hjælpende hånd.

Arthur er en meget rig mand - og fuld det meste af tiden. Han står til at miste 750 mill. dollars hvis han ikke gifter sig med den mest kedelige blondine på Long Island inden et måned. Men, Arthur ser drømmepigen af alle, og det giver selvfølgelig problemer.

Jeg ved godt, hvad I ønsker jer af mig..." siger Leland Fitzgerald: "I vil vide hvorfor. I søger efter grunden". Men der findes ingen fornuftig forklaring på, hvorfor en 16-årig knægt iskoldt udvælger en tilfældig handicappet dreng og myrder ham. Meningsløsheden i den grufulde forbrydelse plager ofrets og gerningsmandens familier - og forstærkes til det uudholdelige af, at Leland virker næsten ligegyldig over for det, han har gjort. For Pearl Madison, lærer i ungdomsfængslet, er Leland en udfordring. Det lykkes ham at trænge gennem den følelseskolde attitude og blotlægge en del af motiverne til den frygtindgydende handling - noget der får endnu større konsekvenser end selve mordet...

Denne vidunderlige komedie er en hyldest til de supersælgere, hvis slikkede salgstaler forvandler de rene vrag til "tidligere ejede" drømmebiler. Jack Warden er suveræn i rollen som de to konkurrerende brødre Luke og Roy L. Fuchs, der ejer hver sin bilhandel og kæmper for at få den anden til at gå fallit. Rudy Russo (Kurt Russell) er Lukes topsælger, en charmerende og slesk løgner og bedrager, der kun er i gang med at kridte skoene, inden han begynder på sin virkelige ambition: Politik! I et af Rudys mest vanvittige salgsstunts hyrer han en model (Penthouse Pet of the Year Cheryl Rixon) til at strippe for åbent fjernsyn, og de ender alle sammen i et vanvittigt bilræs med 200 drømmebiler for fuld fart i noget, der forvandler sig til et rent stockcar løb, hvor det er alle mod alle.

Et hjem, en bil, tjenere, sidste nye mode. Det er, hvad Paris' mest giftemodne og overpertentlige ungkarl (Louis Jourdan) tilbyder Gigi (Leslie Caron). Men hun, som vi ser blive forvandlet fra kejtet lillepige til kultiveret kvinde, længes efter det der ubestemmelige, som ikke kan købes for penge.

Den 10-årige baseball-fan Yankee Irving er altid den sidste, der står tilbage, når der skal vælges hold. Men da Babe Ruths berømte bat bliver stjålet under verdensmesterskabet i 1932, springer Yankee til for at hjælpe sit elskede idol med at få det tilbage. Yankee tager på en vild rejse tværs over USA og undervejs lærer han, hvad det er, der gør nogle mennesker til helte, og hvor vigtigt det er at værne om ægte venskaber. Originalstemmerne til denne spændende historie om baseball og mod leveres af superstjerner som WILLIAM H. MACY, ROB REINER, FOREST WHITAKER og WHOOPI GOLDBERG. En sikker vinder hos hele familien!

Den uvurderlige diamant, der går under navnet Den Lyserøde Panter, er blevet stjålet. Chefinspektør Dreyfuss er på helt bar bund. Han sammensætter et internationalt team, der skal fange tyvknægten. Med på dette hold er den franske inspektør Jaques Clouseau. Selv om Clousseau af uforklarlige årsager har en heldig hånd med at fange forbrydere, så er det beslutning chefinspektøren kommer til at fortryde.