En psykopat, bortfører og brutalt myrder unge kvinder. I et forsøg på at fange ham, sender FBI agent Clarice Starling ind i fængslet for at interviewe den sindssyge psykiater dr. Hannibal Lecter, som muligvis kan give dem et fingerpeg om morderen. Den geniale Lecter, der har fået smag for kannibalisme, vil kun hjælpe Starling, hvis hun til gengæld afslører detaljer om sit eget liv. Et forhold som tvinger Starling til at stå ansigt til ansigt med sine indre dæmoner...

Llewelyn er på jagt, da han bliver vidne til et narkoopgør. Ingen overlever, og Llewelyn ser sit snit til at gafle en taske med to millioner dollars. Det sætter gang i en blodig voldsspiral. En iskold morder er på jagt efter pengene, og mens den lokale sherif forsøger at bremse volden, sporer morderen sig ind på Llewelyn. Coen-brødrenes intense thriller modtog fire Oscars, deriblandt for bedste film og bedste instruktion.

Den tidligere CIA-agent Bryans værste mareridt bliver til virkelighed, da hans teenagedatter tager på rundtur i Europa sammen med en veninde. Mens Kim taler i telefon med Bryan fra en lejlighed i Paris, bliver pigerne overfaldet og bortført af albanske gangstere. Nu kaster Bryan sig ud i et kapløb med tiden for at finde pigerne, før de sælges til prostitution i et fjernt land og forsvinder for evigt.

I en lille amerikansk by begår en række teenagere selvmord - tilsyneladende som følge af massehysteri. En politimands datter, Nancy, efterforsker sagen, der fører til børnemishandleren Fred Krueger, der mange år tidligere blev brændt levende af vrede forældre. Tilsyneladende er Krueger vendt tilbage for at hævne sig, ved at vise sig i sin morderes børns drømme.

Sébastien er en ung mand, der kæmper for at tjene til dagen og vejen. En dag, da han er ved at lægge tag for morfinjunkien Jean-François, overhører han en samtale. Næste dag vil Jean-François modtage et brev med instruktioner, der vil lede ham til en masse penge. Næste dag ankommer brevet, men før Jean-François kan nå at læse brevet, dør han. Sébastien snupper brevet og beslutter sig for at følge instruktionerne. Han begiver sig ud på en skæbnesvanger rejse, der tager ham dybt ind i en hemmelig verden, han ikke anede eksisterede.

Filmen handler om den illegale indvandrer Okwe. Han er oprindeligt uddannet læge og fra Nigeria, men i London arbejder han både som taxachauffør og som receptionist på et hotel. Her møder han den tyrkiske Senay, der arbejder som stuepige. Hun venter på at få behandlet sin ansøgning om asyl og må egentlig ikke arbejde, men et eller andet skal hun leve af. En dag får Okwe sig en særdeles ubehagelig oplevelse: Han opdager, at et af hotellets toiletter er tilstoppet - af et menneskehjerte. Han kan ikke kontakte politiet, da det vil afsløre, at han opholder sig illegalt i landet. Men hans nyerhvervede viden om Londons kriminelle underverden og handlen med organer er farlig. Hurtigt er han og også Senay involveret i en sag, der bringer deres liv i fare.

Den fraskilte Meg flytter med sin sukkersyge datter Sarah ind i et gammelt hus, der tidligere har tilhørt en stenrig eneboer. I huset er et særligt flugtrum, beskyttet med stålvægge.

En hyggelig fest for at fejre Robs afrejse til et fedt job i Japan afbrydes pludseligt, da jorden i New York begynder at ryste. Gæsten Hud har fået til opgave at lave en videooptagelse som en farvelgave til værten, og han lægger ikke kameraet, da skyskraberne begynder at synke i grus. Mod bedre vidende går Hud mod centrum af Manhattan, hvor noget stort og dødbringende er på spil. Og mod al sund fornuft går han og et par af vennerne samme vej.

Familien Creed flytter på landet til idyl og ro, tror de. De lokale bonderøve kan nemlig godt lide at køre ræs på vejen ved siden af deres hus, og hvad værre er ligger der en yderst skummel kirkegård for kæledyr i baghaven. På kirkegården lurer onde magiske kræfter, der kan bringe folk tilbage fra de døde. Familien bliver fristet, da den yngste søn dør. Dumt.

Et filmhold er forsvundet under en ekspedition ind i Amazonas uvejsomme jungle. Det eneste spor er en enkel filmrulle, der finder vej tilbage til civilisationen. Indholdet viser sig at være ekstremt bloddryppende og afskyvækkende i form af tortur, kannibalisme og seksuelle overgreb. Alligevel beslutter en gruppe modige eventyrere at finde det forsvundne filmhold.

En dag opdager indbyggerne i en lille mineby langt ude på bøhlandet, at et kemikalieudslip har forårsaget en mutation blandt hundredvis af edderkopper. I løbet af en nat er de ikke blot blevet gigantisk store, de er også meget sultne. Og så må mineingeniøren Chris og sheriffen Sam samle et umage hold af byens indbyggere for at kæmpe imod den nye hær af ottebenede fjender.